Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 1693. 29. Sept. Nr. 27.
andre mellem dem værende Slridigheder, og indlil den Tid skulde Fæst
ningen i Ratzeburg blive som den var, dog skulde Garnisonen her ind
skrænkes til et saadant Tal, ai den ikke kunde foraarsage Kongen nogen
Uro. Kongen skulde, saasnarl den foreslaaede Traktat var ralificeret og
ovennævnte Sendelse var sket, irække alle sine Tropper ud af Sachsen-
Lauenborg tilbage til deres iidligere Kvarterer. Dertil skulde slutte sig
nogle hemmetige Artikler, hvorefler der straks efter Afslutningen af Trak
taten skulde indledes Forhandlinger mellem Kongen og Brunsvig-Lyne
borg om et Bytte mellem Oldenborg-Delmenhorst og Sachsen-Lauenborg,
hvis det blev tilkendt Brunsvig-Lyneborg. Kunde man ikke i Løbet af
2—3 Maaneder blive enig om delte Bytte, skulde de ire Udenværker i
Ratzeburg raseres en Maaned efter. Kongen skulde garantere Brunsvig-
Lyneborg Besiddelsen og Indkomsterne af Sachsen-Lauenborg mod en
hver, indtil Successionsspørgsmaalel var afgjorl. Hertugerne af Brunsvig-
Lyneborg vilde gøre deres Bedsle for at skaffe Kongen Satisfaklion af
Riget, seiv anlage Kongens Mægling til Fredens Genoprettelse og gøre ali
for ai faa andre til ogsaa al anlage den. Christian V skal anerkende den
nye Kur enten, saaledes som Karl XI af Sverrig har gjort, mod en De
klaralion, som Kejseren har lovet at udslede Hl Tilfredsstillelse af Fyrsle
kollegiet, eller kun som Konge, men som Rigsfyrsle reservere sig Fyrste
kollegiets Reitigheder, dog med Opgivelse af Magtanvendelse. Kongen
lover endvidere hverken direkte eller indirekte at modsælte sig den han
noveranske Primogenitur. Hertugerne vil slutte et defensivt Forbund med
Kongen. Hvis Kongen hellere vil, al Hertugerne skal anlage den af Kej
seren foreslaaede Salvegarde paa 100 eller 150 Md., vil Hertugerne gaa
ind paa det som den letteste Udvej 1.
Reventlov, Plessen og Jessen, der var blevne tilbage i Rensborg, hen
slillede til Kongen, om de af Bulow overbragle Forslag fortjente nogen
Opmærksomhed, da de ikke vidsle, hvad Bombardementet havde ført til,
og om Bulow paany skulde sendes tilbage til Brunsvig-Lyneborg for at
fremme den i Udsigt stillede Sendelse til Kongen. De ansaa Bulows Til
bagerejse til Brunsvig-Lyneborg for heldig. Man skulde begrunde Be
ggndelsen af Bombardementet med hans forsinkede Tilbagekomst og lade
forstaa, at Kongen, hvis han blev forsikret om Brunsvig-Lyneborgs op
rigtige Hensigt, vilde være villig til at slandse Bombardementet og for
søge en mindelig Forhandling. De mente alle tre, at dei var bedre end at
udsætte sig for farlige Slridigheder og uvisse Resultater. De ansaa det
for bedst at anlage det nye kejserlige Forslag, der ogsaa allerede Hl Dels
var antaget af Brunsvig-Lyneborg, dog skulde det fastslaas, at den,hvem
Sachsen-Lauenborg blev tilkendt, skulde rasere Ratzeburg 2.
1 Oberst Bulows 2. Udkast (Brunsvig-Lyneb. A II. Akt. etc. vedr. Ratze
burg. Læg: Udkast til Overenskomst). 2 Bel. fra Reventlov, Plessen og Jessen
t. Chr. V 22/s 1693 (Brunsvig-Lyneb. All. Akt. etc. vedr. Ratzeburg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
