Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
Nr. 27. 1693. 29. Sept.
schild menle dog af deres glade Miner at kunne slutte, at de venlede et
godt Udfald af deres Rejse1.
Feltmarskal Wedel fik derefler Ordre til at forlsætle Vaabenstilstan
den til Torsdag Aften den 31. A ug.’1 Da Oberst Bulow havde meddelt
Ehrenschild, al den ledende hannoveranske Statsmand Otto Grote den 26.
Aug. vilde komme til Hamborg og siden vilde rejse Ul Kongen, hvis denne
fandt del behageligt, forespurgte Ehrenschild, om Kongen ønskede, at
Grote skulde rejse til ham. Medmindre Kongen vilde indlade sig paa et
nøjere Engagement med de mod Frankrig Allierede, kunde Ehrenschild
ikke se, hvad den mellem Bulow og Grote indledede Forhandling skulde
være godt for. Celles og Hannovers Hovedformaal med den var at vinde
Kongens Anerkendelse af den nge Kur og af Primogeniturrettens Indfø
relse, men del kunde Kongen ikke godt gaa med til af Hensyn til sine
Engagementer med Wolfenbutiel og Mimster. Enten maalte man holde
Ratzeburgsagen for sig og, hvis Celle og Hannover ikke vilde antage no
get af de foreslaaede Allernaliver, fortsætte med Bombardementet og blo
kere Ratzeburg, eller ogsaa kunde Kongen samtidig forhandle om den 9.
Kur og en nærmere Tilslutning til de Allierede, men saa maatte man
rigtignok forlange gunstigere Betingelser3.
Efterat Grote var kommet til Hamborg og Mæglerne havde haft en
Samtale med ham, rejste Lexington og Hop 27. Aug. til de brunsvig-lyne
horgske Hertuger. Grote opsøgte siden Ehrenschild og meddelle ham, at
hans Herrer paa Grund af det nære Slægtskab med Kongen gerne saa
Venskab med denne. Bulow havde forsikrel, at Kongen ønskede det
samme og gerne saa et Bylte mellem Sachsen-Lauenborg og Oldenborg-
Ddmenhorst. Man havde saa opsal nogle Punkier om, hvorledes det
bedst kunde ske, men siden var man fra dansk Side helt gaaet bort der
frå ved det stillede Alternativ. Da hans Instruks alene angik Bulows
Punkier, var han i Tvivl, om han skulde fortsætte den ham befalede
Rejse til Kongen eller ikke. Ehrenschild erklærede hertil, at Kongen og
saa gerne ønskede at genoprette det gode Forhold tit de brunsvig-lyne
borgske Fyrster, men Byttet var først foreslaael fra brunsvig-lyneborgsk
Side, og Bulow havde kun haft i Kommission al sondere Hertugerne om,
hvorledes del bedst kunde ske, da del var forbundet med store Vanskelig
heder. Hvad Hovedsagen angik, vidste Grote jo, hvad Kongen havde sva
ret paa Kejserens Forslag. Da Kongen nu havde indladt sig saa vidt
med Mæglerne, kunde han ikke træde iilbage derfrå og maatte kræve en
kategorisk Resolution paa sin Erklæring, særlig da den ratzeburgske Sag
slet ikke havde noget med de andre fra brunsvig-lyneborgsk Side stillede
1 Ehrenschild t. Jessen 25/s 1693 (Gehejmekons. Ark. Brevveksl, mell. Eh
renschild og Jessen). 2 Chr. V’s Daghog 2T/s 1693 (Geh. Arch. Aarb. VII.
46). 3 Ehrenschild t. Jessen 2o/8 1693 (Gehejmekons. Ark. Brevveksl, mcll.
Ehr. og Jessen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
