Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611
Nr. 27. 1693. 29, Sept.
brunsvig-lyneborgske Raiifikation skal udfærdiges i Herlug Georg Vil
helms Navn 1. De mæglende Ministre skal huer ved en særskill Akt love,
at de lovede Garantiinstramenter af deres Principaler skal blive leverede
inden 6 Uger. — Da man fra dansk Side gerne vilde imødekomme Kur
fgrsten af Brandenborg, der havde foreslaaet Brunsvig-Lyneborg en Be
sættelse med Kredstropper og aabenbarl helst saa en saadan, og da de
brunsvig-lyneborgske Herluger maaske ogsaa leltere kunde formaas til
at gaa ind paa en fælles Besætlelse af kejserlige og Kredstropper, ud
færdigedes et andet Eksemplar, hvori der overalt i Stedet for den kejser
lige Salvegarde paa 50 Md. var sat en Besætning af Kejseren og samt
lige Slænder i den nedersachsiske Kreds paa 100 Md. og i Årl. 2 var sat,
al der afArtilleriet i Batzeburg maatte blive nogle faa Stykker i Forhold
til Besælningen til Forsvar af Byen. — Det vedtoges i Konsejlei, at der
i Kongens Navn skulde siges Hl Mceglerne, al Forslagene var Kongens
Ultimatum. Hvis disse rimelige Forslag ikke antoges pure senest Torsdag
Aflen den 7. Sept., vilde Kongen forbeholde sig Befusion af de Udgifter,
han havde haft eller vilde faa ved delte Foretagende2.
I en Konference allerede samme Dag meddelte man den kejserlige
Afsending Konigsegg og den brandenburgske Afsending Fuchs Kongens
Forslag. Disse fandt dem rimelige og lovede at rose dem hos deres Herrer.
De bad dog om, at Forslagene ogsaa maatte blive meddelt de andre
Mæglere. Del lovede de danske Ministre, men de vilde først næste Dag
Utstille de andre Mæglere dem, for at disse ikke skulde komme de kejser
lige og brandenborgske Afsendinge i Forkøbet med deres Rapport. Ko
nigsegg og Fuchs paatog sig herefter ai rejse Ul Harburg for at indhenle
Hertugerne af Brunsvig-Lyneborgs Resolulion paa Kongens Forslag. Paa
deres Forespørgsel, om Kongen da slet ikke vilde indlade sig paa nogen
Forhandling om det brunsvig-lyneborgske Forslag, svarede de Danske, at
Kongen absolut ikke vilde aniage dette Forslag. Det nu foreslaaede var
hans Ultimatum, og antoges det ikke, var der allerede taget saadanne
Forholdsregler, at Kongen med Guds Hjælp nok paa anden Maade kunde
sætte sine Forlangender igennem3.
Der afgik straks Ordre til Feltmarskal Wedel om at holde inde med
Fjendilighederne indlil 7. Sept. om Aflenen, men ikke lillade Besælningen
i Ralzeburg at udføre nogensomhelsl Befæstningsarbejder, ej heller iil
lade nogen at komme ind i eller ud af Byen. Han skulde gøre Skanser
og andet i Stand til Blokering af Byen og efter den 7. igen fortsætle
Man vilde fra dansk Side ikke have Ratifikationen udfærdiget ogsaa i
Hertug Ernst Augusts Navn, da denne vilde kalde sig Kurfyrste, og man paa
Grund af sin Protest mod den 9. Kur ikke kunde modtage en saadan Ratifika
tion. 2De kongelige Projekter l/s 1693 (Brunsv.-Luneb. A II. Akt. etc. vedr.
Ratzeburg. Læg: Udkast til Overenskomst). 8 Jessens Kone. t. Prot. over
Konf. m. Konigsegg og Fuchs Vø 1693 (Gehejmekons. Ark.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
