Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 613
1693. 29. Sept.
rig heller ikke noget Paaskud til al gaa fra den, seiv om dei Ultimatum,
som Kongen i Gaar havde overleveret de mæglende Ministre og som og
saa var leveret til Bonrepaus, skulde fore til en Overenskomst. Christian V
havde jo ladet sine Tropper rykke ind i Sachsen-Lauenborg og bombar
deret Ratzeburg for at fjærne de brunsvig-lyneborgske Tropper derfrå,
hvilket var Formaalet med Traktaten. Opnaaedes det ved Overenskom
sten, havde han udført alt hvad han var forpligtet til, men forkastedes
den, hvad der efter de brunsvig-lyneborgske Herlugers Humør var mest
Udsigt til, var Christian F fast bestemt paa ikke alene at indeslutle og
angribe Ratzeburg, men ogsaa, hvis den ikke straks kunde erobres, lade
den blokere og lade sine Tropper blive i Sachsen-Lauenborg og paa Græn
sen af Holsten for at dække og støtte Blokaden og for bedre at kunne
hjælpe de Fyrsler i Riget, der vilde forbinde sig med ham for at genop
rette Freden, men Forudsætningen herfor var, al Frankrig ikke alene
betalte de efter Traktaten reslerende 200,000 Livres, men ogsaa gav de
ekstraordinære Subsidier, da Kongens Finanser var aldeles udiømte ved
Udgifterne Ul Tropperne, hvorlil kom en almindelig Misvækst i alle hans
Lande i Aar, saa det var ham ganske umuligt uden Hjælp at holde sine
Tropper længere eller støtte Fredsforhandlingerne paa den effektive Maade,
som Frankrig ønskede. Gav Frankrig den forlangte Hjælp, vilde Chri
stian V gerne forpligte sig til ikke at slutte Fred med Brunsvig-Lyneborg
uden Frankrigs Samtykke. Christian V bad Bonrepaus snarest skaffe
Ludvig XIV’s Resolution herpaa, da han maatte rette sin Krigsstat og
træffe sine Forholdsregler efter denne\
Den 7. Sept. vendte Konigsegg og Fuchs tilbage til Rensborg fra
deres Rejse til de brunsvig-lyneborgske Herluger, og der afholdtes straks
en Konference2 mellem dem og de danske Konsejlsmedlemmer Gylden
løve, Revenllov, Jens Juel, der lige var kommet om Morgenen, Plessen og
Oversekrelær Jessen. De meddelte, at de brunsvig-lyneborgske Ministre
allerede i den førsle Konference havde erklæret, at Kongens Forslag ikke
var Hertugerne behagelige; disse vilde hellere antage alle andre Forslag
til Kredsens Beroligelse. Efter at Lexington og Hop var komne, holdles
der ogsaa Konference med disse. Brunsvig-Lyneborgerne udviklede udfør
ligt, at de af forskellige Grunde, navnlig af Hensyn til Kurfyrslen af
.>achsen, med hvem de stod i nogen Forstaaelse angaaende denne Sag,
ikke kunde gaa ind paa den kejserlige Salvegarde eller paa en Besæltelse
med kejserlige og Kredstropper, da de derved vilde gøre sig Kurfyrslen af
Sachsen til Fjende, men hvis Hertugerne mente at kunne erklære sig noget
nærmere, vilde de meddele de engelske og nederlandske Mæglere del, for
al disse kunde give Kongen Underretning derom. Konigsegg og Fuchs
erklærede derefter, at de ikke kunde finde sig i en saadan Behandlings
1 Gehejmekons. Prot. 7» 1693. Chr. V’s Resol. •/» 1693 (Geh. Reg.). 2 Proi
ov. Konf. 79 1693 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
