Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 1693. 29. Sept. Nr. 27.
Tropper tilbage fra Ratzeburg og give Passagen Ul og fra Byen fri, dog
maa N Regimenier Ul Hest og N Batailloner Fodfolk blive staaende, ind
til Traktaten er blevet raiificeret, wen Dagen efler Ratifikationen skal
ogsaa de Irækkes tilbage. Ved Tilbagemarchen skal de danske Tropper
holde god Orden og Disciplin. Begaaede Insolentier skal slraffes iilbør
ligl og forvoldl Skade ersialtes. Saasnarl Traktaten er underskrevel, skal
al Paalægning og Indkrævning af Penge og andre Paalæg høre op, seiv
om de allerede er paalagl og Siænderne eller Indbgggerne har lovet at
betale eller levere dem. Kongen skal endvidere love ikke paa nogen Maade
at blande sig i den sachsen-lauenborgske Successionssag, endmindre di
rekte eller indirekte forstyrre Brunsvig-Lyneborg i Besiddelsen af Lan
det, men henstille Sagen til retslig eller mindelig Afgørelse. Mæglerne
skal overtage Garantien for Opfyldelsen af Traklalens Bestemmelser. Da
Sagen nu herved har faaet et helt andet Udseende, skal all hvad der
ellers er foregaaet ved denne Forhandling være ophævel 1.
Ehrenschild udtalte straks, at Indledningen var god nok, men der
var meget at erindre mod det, der fulgte efter, særlig Erstatningen for
den tidligere Befæstning i Ralzeborg og den Garnison, der skulde holdes
deri, hvilket var et Hovedpunkt. Mæglerne mente, ai en saa svag Garni
son ikke kunde være nogen Fare for Kongen. Ehrenschild holdl dog
paa, at saalænge Brunsvig-Lyneborg havde Tropper paa denne Side af
Llben, var Kongens Grænser ikke sikre. Mæglerne mente, at Deklaralio
nen dog maatte kunne bruges som Forhandlingsgrundlag. Hvis et eller
andet Punkt trængte til nærmere Forklaring, kunde en saadan jo gives.
I en mere privat Skrivelse til Jessen meddelte Ehrenschild, at Mæglerne,
da de kom til ham, havde udtalt, al nu kom de med Freden i Lommen,
hvorover han sikkert vilde være ligesaa forbavset som de, da de for en
Time siden ikke havde ventel sig noget saadanl", men de maatte saa og
saa nu kræve absolul Slandsning af alle Fjendtligheder. Ehrenschild var
noget belænkelig ved, at Hertugen af Celle kun havde givet Deklaraiio
nen i sit eget, ikke i hele Husets eller i det mindsle tillige i Hertugen af
Hannovers Navn 3.
Den svenske Gesandt Leyonclo var den 16. Sept. kommet tilbage fra
1 Hertug Georg Vilheims Deklaration 1693 (Brunsv.Lyneb. A H. Akt.
etc. vedr. Ratzeburg). 2 Leyonclo skriver i sin Rei. 22. Sept. til Karl XI:
Denna resolution var så myckit surprennantere for mig och den Chur Bran
denburgske ministern, som vi forr trodt bade at himmeln skulle falla, ån at
det Luneburgiske huset serdeles åndå hertigen af Zell, som så styf och obe
veklig sig bade vist tillforende emot alle mediateurerne och med en sådan
fierté forkastat konungens projekt af den l.ste hujus, skulle af sig sielf nu
komma att tillbiuda sådane helt otrolige vilkor. (Riksarkivet i Stockholm).
3 Ehrenschild t. Jessen 14A>, I6/0 1693 (Gehejmekons. Ark. Brevveksl, m. E. og
J.). Rei. fra Ehrenschild 15K 1693 (Brunsv.-Lyneb. AH. Akt. etc. vedr. Ratzeburg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
