Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
øvelse. De fik ei alene Lov til at bolde egen privat
Gudstjeneste, men kunde ogsaa, nåar deres Fordringer
vare beskedne, bygge egne Kirker. Der blev heller ikke
fra Peters Side gjort noget Forsøg paa at omvende de
Fremmede til den græske Religion, ja han skal endog
have betragtet saadanne Overgange med Misbilligelse.’
Derimod fastholdtes med stor Bestemthed, at lutherske,
reformerte og catholske Præster, som kom til Rusland,
strengt maatte afholde sig fra ethvert Forsøg paa at gjøre
nogen af den „orthodoxe" Kirkes Bekjendere til Proselyter.
og en tydsk Præst, som overtraadte dette Forbud. fik i
1728 en alvorlig Tilrettevisning. Kim Muhammedauere
synes det at have staaet de fremmede Geistlige Mt for
at omvende til sin egen Lære.’-’
Allerede ved Petersburgs Aniæg var der mellem den
nye Hovedstads Beboere adskillige Lutheranere. Af Hen
syn til dem bevægedes Cruys til under sit ovenfor omtalte
Ophold i Holland i 1704 til at se sig om efter en Præst.
Han fandt en saadan, Wilhelm Tolle fra Gottingen, der
blev den første Prædikant ved den nystiftede St. Petri
lutherske Menighed. Seiv blev Cruys Menighedens Patron
og det ei blot i Navnet. Gudstjenesten holdtes i Begyn
delsen i Yiceadmiralens eget Hus, 3 der laa ved Neva i
1 „Da en vis fornem Officier blev Generalmajor i hans Tjeneste
for videre at insinuere sig lod sig døbe paa Russisk, da
skal Keiseren kave sendt kam sin Afsked med disse Ord:
Vilde kan ei blive Gud tro i den Religion, kvori kan var op
draget, saa kunde Keiseren ikke keiler vente, at kan vilde
være kam tro i kans Tjeneste, kvorpaa kan maatte strax for
føie sig ud af Riget". P. v. Havens Reise udi Rusland, S. 65.
2 Otto Eickelmann, Die recktlicke Ordnung des internationalen
burgerlicken Verkehrs Russlands im 18 Jakrk. seit Peter I
(i Russiscke Revue, kg. v. C. Rottger, XII (1878), S. 227).
:) Dette Hus nævnes af Weber i „Das veranderte Russland" som
et af Petersburgs anseligste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
