Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Sammenligning med Nutidens Vælgere. 11
ning — thi vi sætte gjerne Procenttallet noget op paa
Grund af Mandens dengang tidligere indtrædende
Modenhed — deltog i eller havde faktisk Indflydelse paa Landets
Styrelse, Kongevalg, Lovgivning, Rettergang osv.? Svaret
vil lyde: Nej; en Statistik fra de Tider vilde bringe helt
andre Oplysninger.
I et Skema over Ikke-Berettigede vilde strax en
Rubrik vække vor Opmærksomhed ved et umaadelig
stort Ziffer: nemlig det store Tal af Trælle og
Frigivne. Allerede herved viser det sig, paa hvilket højt
Plateau man maa stige op for at finde den demokratiske
Lighed, og hvor usikker den Sandhed er, at Nordboerne
vare et frit Folk, indtil der i Middelalderens senere
Aarhundreder udviklede sig et Alt underkuende Aristokrati.
„Ja vel, et frit Folk! — udbryder N. M. Petersen —
dog saaledes at hartad Halvdelen af Landets
Befolkning, næsten hele den arbejdende Klasse, var livegne
Trælle.« 9
Efter Christendommens Indførelse var Trældommen
aftagende, og paa Erik Glippings Tid træffes vel de sidste
Trælle. Men samtidig med at Christendommen bragte de
lavere Lag af Folket til at stige i social Betydning,
medførte den katholske Kirkes Ordning, at store Dele af
Befolkningen udelukkedes fra politiske Rettigheder. Med
andre Ord, nu voxer Tallet indenfor et andet Rubrum:
Gejstlighedens. I vore Dage er ingen Gejstlig som
saadan udelukket fra at være Vælger, men i
Middelalderen er der en bestemt Bestræbelse for at fjerne
Gejstligheden fra de verdslige Domstole og Ting, hvorfor
det til Ex. hedder i Jydske Lov I. 31, at Klostermænd
og lærde Mænd, det er Præst, Degn og Underdegn, ikke
maa være Værge paa Lægmænds Ting. Munke maatte
nu aldeles ikke komme paa Tinge eller deltage i
Retslivet dér; de havde i Klostrets Abbed en Talsmand for
deres Rettigheder. Men dernæst indtog Landsbypræsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
