Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Djærve Bønder.
31
Hvermand paa Tinget blive. De Sønderho Bønder stod
sammen i Ring og slog Hr. Tidemand ned til Jord;
„ endnu gaar Ploven i sorten Jord, og end gaar Svin
paa Oldenskov"n. Som man ser er det en fra den
selvbevidste Bondes Standpunkt skrevet hoverende Vise.
Fremdeles kunde man jo nævne Visen om Bøndernes
Rejsning under Kristoffer af Bayern og Kampen ved
St. Jørgens Bjerg, hvor Oprøret skildres helt
lidenskabs-løst og upartisk og hvor de Vendelbo Bønder endog
betegnes som „ædle* (rigtignok kun i Vedels Text)12.
Men jeg vil dog især henlede Opmærksomheden paa
flere Viser, hvor Bonden fremtræder som mærkelig
velstaaende og selvstændig og dernæst som den, der altid
har kunnet faa sin Ret paa Tinge, Noget, der jo lige
fra vor Oldtid, igjennem Fortrykkelsens Tider, under
Adelsvælden, under Absolutismen, selv da, naar Kongerne
vare mest selvraadige, har staaet som et eget Særmærke
for vort Lands Forfatning og indre Tilstande. Netop
som et fremtrædende Exempel herpaa kan nævnes Visen
om Hr. Ebbe Galt. Da denne unge Ridder red gjennem
Rosenlunden, mødte han i en ond Stund Bondens væne
Hustru, som var gaaet ud at flytte Folerne i Engen.
Han øver Vold imod hende, og kun den Gunst tilstaar
han hende paa hendes Bøn, at hun faar hans Navn at
vide. Da hendes Husbond, som var dragen til Tinge,
kom hjem, gik hun ham grædende imøde og fortalte
ham sin sørgelige Skæbne; „thi maa I mig ikke Eders
Hustru kalde, jeg er det ikke værd*. Den gode Bonde
tog hende i Arm og klappede hendes Kind: hun skulde
være hans kjære Hustru, imedens det dog skete mod
hendes Minde. Bonden rider med sine 7 Sønner, alle
klædte i Brynje, til Tinge for at klage over den Vold,
som en Hofmand saaledes havde øvet. Kongen spurgte
goden Bonde, hvad den Ungersvend hed, og forfærdedes,
da han hørte, at hans egen Søstersøn og Hofmand havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
