- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
38

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

Andet Foredrag.

Riddere, Adelen, Godemænd, Fruer og Jomfruer »som
andre Bønder og Træller* og taget dennem fra deres
egne Privilegier, som deres Forældre af Arilds Tid før
dem haver havt. I den brugte Sammenstilling ligger
aldeles ingen grammatisk eller logisk Nødvendighed for
at Bønder vare det samme som Trælle, og skulde der
virkelig ved Trælle forstaas Folk i Trællestand, var det
næsten for stor Ære, man viste dem ved at nævne dem
som dem, der kunde lægges i Skat. Her menes ved
Trælle ikke andet end afgiftspligtige og Arbejde
ydende Bønder. Vi kunne se det af Christian IFs
Haandfæstning, i hvis Artikel 7 Kongen forbyder sine
Fogeder at befatte sig med Kirkens, Klostrenes og
Ridderskabets Tjenere . . . enten med Ægt, Skydsfærd, Gjæster],
i at sætte eller af at sætte (d: opsige af Fæste eller
bortfæste) eller med anden Tynge eller Trældom28.

Det gjælder naturligvis overalt ved historiske
Granskninger og Bedømmelser, at man maa kjende Tidens
Sprogbrug. Men paa Frederik Fs Tid som ogsaa senere
vil at trælle kun sige at gjøre haardt Arbejde eller
Hoveri. Saaledes sagde 1695 Forvalteren paa Mariager
Kloster til en Bonde: „Nu skal Du være en Trælbonde
til Mariager Kloster og gjøre Hoveri saa vel som en af
de andre Bønder!", og selv Borgerne i Mariager Kjøbstad
gjorde „Arbejde og Trældom * til Klostret af Byens
Markjorder ligesom Fæstebønderne. Trællestien hedder
den smukke Sti, som løber langs Susaaens ene Side,
men sandelig ikke fordi Trællene gik ad denne Sti;
derimod trampede her de trællende Heste, som trak
Prammen op ad Aaen. I det 17de Aarhundrede sang man
om en Herremand paa Mors:

Han plejer at gjenne hans Bønder til Baas,
han slider dem udi Arbejd og Træl,
saa kjedes de ved deres fattige Sjæl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free