Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
fjerde Foredrag.
hvad jeg saaledes har set eller maaske snarere følt, vil
alene blive forstaaeligt ved en nærmere Udvikling. Og
det er ved denne Kamp, jeg i mit Foredrag vil dvæle.
Hvad jeg altsaa kunde ønske at udfritte de historiske
Kilder om, er dette, om ikke Bonden efter Haanden
vandt flere nye Rettigheder over Husbonden, om ikke
enkelte af de Baand, som vare lagte paa Bonden, kunne
vikles saa langt tilbage, at vi komme til en snørende
Bestemmelse, som man har lagt paa Husbonden. Da
Sligt i en paafaldende Grad overses, skal jeg her nøjere
vise, hvorledes Bonden efter Haanden vinder en større
Ret over Jorden.
Naar vi tage vore ældste Lovbøger for os og
undersøge Landboernes (Fæstebøndernes) Stilling, træffe
vi et Fæsteforhold af langt simplere Karakter end nu
om Stunder. Det drejede sig kun om Brugen af Jord,
eftersom Fæsteren selv medbragte Husene og tog dem
med sig, naar han drog bort. Kvæget skaffede han
ligeledes selv, og Lejemaalet af Jorden lød kun paa ét
Aar med tre Fjerdingaars Opsigelsesfrist; strax efter
Paaskeugen skulde gjerne Fraflytning og Tiltrædelse
finde Sted. Først Kong Christian II — Bondens Ven
–paabyder, at man skal fæste paa et større Antal Aar
(10—12 Aar, længere eller kortere, som man kunde
forenes om), medens Frederik 1, der bejlede til Bondens
Yndest, gav den Bestemmelse, at ingen Bonde, som
bygger og forbedrer sin Gaard og redelig udgiver Skyld,
Landgilde, Gjæsteri o. s. v., skal kunne udvises af sit
Fæste1. Ikke udvises af sit Fæste — ja her vil
De se, hvorledes med ét Slag det saakaldte Livsfæste
bliver indført. Der foregaar derved en Hovedforandring
i Bondens Stilling. Og fra Nutidens Standpunkt kan
det næppe betegnes anderledes end som et Indgreb i
de Privates Ejendomsret. Det kan være nødvendigt for
Landets Opkomst, men Husbondens tidligere fri Disposi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
