Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landgildens Uforanderlighed. 71
Værdi, eller den nye Kultur, som man har begyndt paa
denne Jord, er helt lykkedes — og dog bliver Ejeren
ikke berettiget til at faa ud over sin gamle Landgilde.
Atter her møder os Vexelspillet — Kampen
mellem Fordringerne. Vi se ikke det blotte Tryk alene,
men Krav og Modkrav. Og naar det nu saaledes efter
Haanden er bleven slaaet fast, at Ejeren ikke kan
fordre, hvad han vil, og maaske ikke fordre, hvad der
maa kaldes en rimelig Ydelse af Lejeren af hans Jord,
saa vil han let fristes til at arbejde paa, at der altid
findes en Bruger: det vil sige Husbonden vil stræbe efter
at tilvejebringe et Vornedskab.
Det lader sig fuldkomment bevise, at Bonden havde
en saadan Ret som den her udpegede. I mange Domme
se vi saaledes hævdet, at Landgilden af en Gaard skal
være den, som fra gammel Tid er svaret deraf, og
derfor gjøre Parterne sig Flid for at skaffe gamle
Jordebøger til Stede; de ere ofte et Par Hundrede Aar gamle.
Hvis vi dernæst ville give os til at sammenligne
Jordebøger fra meget forskjellige Tider, ville vi finde, at
Afgiften aldrig er stigende, og naar man stundom finder
den forøget, vil man næsten altid kunne paavise en
særlig Grund hertil, saasom at Fæsterens Gaard har
faaet et forøget Jordtilliggende eller at han har faaet
en Ret til at hugge i Herskabets Skove eller Lignende.
Jeg har foretaget et stort Antal saadanne
Sammenligninger og overalt fundet Reglen bekræftet.
Man vil til Exempel kunne tage de aarlig til
Christian IV’s Rentekammer indsendte Jordebøger for sig8
og her iagttage, hvorledes Aar efter Aar den selv
samme Landgilde uforandret svares, naar der da ikke,
som det overordentlig hyppigt var Tilfældet, paa Grund
af Krig, Dyrtid og onde Tider maatte gives Bønderne
Afslag paa Afgiften. Exempelvis vil jeg hidsætte, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
