Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hoveriet er bestemt.
73
hverken Kongen, Adelsmanden eller de
Gejstlige have kunnet belagt en Bonde med større
Skat end i gamle Jordebøger er fundet.
Ogsaa i Christian V’s Danske Lov hævdes
Landgildens Uforanderlighed: „ingen Bonde skal være pligtig
til at levere andet, enten i Vare eller i Penge, end som
han staar for i Jordbogen* (D. L. 3—13—14). Reglen
gjaldt endnu et helt Aarhundrede senere5; men iøvrigt
var der paa de Tider kun sjældent Opfordring til at
forlange Mere af en Bonde, hvorimod der tidt nok var
Grund til at gjøre Afslag. Først efter at
Bondefrigjørelsen havde fundet Sted og Jordbruget helt var
omordnet, nemlig ved Forordning af 15. Juni 1792 § 10,
tillodes det Ejere af Fæstegaarde, naar de vare
udskiftede af Fællesskabet, at betinge sig en saa stor
Afgift af Fæsteren, som man kunde enes om, hvad der jo
ogsaa i vore Dage er gjældende Lov.
Vi skulle nu kaste et Blik paa de andre Ydelser.
De vil vide, at man plejer at sige Hoveriet er
ubestemt. Ja, det var jo en af de store Ulykker ved
Bondens Stilling i forrige Aarhundrede, at der ikke var
nøje fastsat et Antal af Dage og en Aarstid, da
Arbejdet kunde kræves. Imidlertid maa man ikke tro, at
der i ældre Tider var nogen saa stor Ubestemthed eller
i det Hele synderlig Vilkaarlighed i den Maade, hvorpaa
Hoveriet fordredes. Naturligvis følger det af Forholdets
Natur, at en saadan Præstation som Ægter, Dagsværk
og Hovarbejde altid maa have noget ubestemt ved sig.
Man kan se det saa klart af de Tvistemaa], der kunde
opkomme om Hoveriet, idet man til Exempel stredes
om, hvorvidt Bønderne til Hovarbejdet skulde
medbringe Redskaber eller ikke og dernæst om de under
Arbejdet skulde have Kost; derefter opstod
Spørgsmaalet om de skulde have 01, ja tilsidst om Øllet skulde
være dansk eller tydsk. Men ikke desto mindre var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
