- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
90

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

Femte Foredrag.

adspurgt om hvilken af de Pligter, der paahvilede ham,
han helst vilde befries for, da tror jeg sikkert, at han
ikke vilde svare Vornedpligten. Det er naturligvis kun
et Skjøn, men jeg tror ikke, at denne Byrde føltes
haardest9. Nej, han vilde ønske sig fritaget for Hoveri,
Ægter og offentlige Arbejder.

De vil kunne sige, at det beviser Intet om, at
alligevel ikke Vornedskabet var det tungeste A^g paa Bonden.
De vil kunne paaberaabe Dem, hvorledes man har
mangfoldige Exempler paa, at Negerslaver ikke have ønsket
sig den Frihed, som Staten paabød, og paa at i forrige
Aarhundrede de Livegne ikke forstode Frihedens Gave,
saa at man har mange Exempler paa, at Frigivne
frivilligt traadte tilbage i Ufriheden10. Alt dette er sandt
og rigtigt, og det er en af Ufrihedens almindelige og
sørgelige Følger, at den Ufrie selv ikke føler, hvor bunden
han er.

Imidlertid maa man huske paa, at ikke Sløvhed
alene, men ogsaa klog Overvejelse kan være Anledning
til en saadan Opfattelse. Den kan derfor meget vel
være et Vidnesbyrd om, at Stavnspligten ingenlunde
krævedes gjennemført med den Haardhed, som det
almindelig fremstilles. Men dernæst overser man, at
Vornedskabet ogsaa medførte, at Bonden fra Fødslen af var
knyttet til et Herskab, som havde et naturligt Kald
og en moralsk Pligt til at tage sig af ham, foruden at
klare Fornuftsslutninger maatte opfordre Herskabet til
at understøtte og anvende de Vornede. Aabenbart maatte
en Herremand i Tilfælde af Fæsteledighed helst søge at
anbringe en af sine Vornede paa denne Gaard, da de
ledige Bønder ellers vilde fristes til at unddrage sig
deres Pligt ved Flugt; Husbonden vilde ikke heller have
Grund til at vælge en frifødt, der, hvad Øjeblik han
vilde, kunde opsige Fæstet og drage bort.

Denne Side af Sagen synes ogsaa at komme frem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free