Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Sjette Foredrag.
ham Lejlighed til Pengespekulationer paa egen Haand,
til at optræde som Giver af Laan og Forskud, saaledes
at snart Bonden, snart Herskabet blev afhængig af ham.
Der fandtes vist ærlige Ridefogder, men i det Hele
besad Stillingen et ilde Ry15.
Ridefogden var desuden ligesom det levende Minde
om den haardeste, den ubehageligste Byrde for Bonden
— Hoveriet og Ægterne. Thi Hovedtyngen paa
Bonden var dog Hovgjerningen. Jeg har allerede
betonet det i mit forrige Foredrag. Omtrent hver eneste
Bonde var pligtig til Hoveri og til meget Hoveri og til
et Hoveri, hvis Tid og Udstrækning var ubestemt.
Dernæst var Maaden, hvorpaa Hoveriet krævedes,
nedtrykkende og uværdig.
Hoveriets Voxen i Tidernes Løb var foranlediget
ved den stigende Fordring om saadant Arbejde, det vil
sige i Forøgelsen af de store Ejendomme.
Middelalderen havde ikke kjendt Godser; det var
i alt Fald først i dennes allersidste Periode, at de
op-stode. Hovedgaarde var Betegnelsen for Middelalderens
største Ejendomme, og de naaede dog næppe synderligt
over det dobbelte af en almindelig Bondegaard. Rige
Herremænd kunde eje utalligt meget Bondegods, men
det var som Regel Strøgods, der enten ikke svarede
noget Dagsværk eller kun et meget maadeholdent til den
nærmeste Hovedgaard. Imidlertid foregik der i Løbet af
Middelalderens senere Aarhundreder en vis Forandring
heri, idet man søgte at faa Bondegodset samlet stærkere
sammen omkring et Centrum, ja endog overtog Andres
her beliggende Bøndergods i Leje, aabenbart især for at
kunne benytte det Dagsværk, som Bønderne kunde yde,
ved Driften af Hovedgaarden. Samtidig begyndte nemlig
Adelen med større Iver og Interesse at drive sin Jord,
saa at der opstaar en Klasse af ivrige Avlsbrugere
indenfor de højeste Stænder. Krigsvæsenet ophører at inter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>