- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
116

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

Sjette Foredrag.

Bønder — var derimod, samtidig med at han havde
egen Husstand og egen Drift, kun et Tyende i Forhold
til sin Husbonde. Ligesom Tyendet altid maa staa til
dets Herres Tjeneste, saaledes skulde Bonden saa at sige
stadig være til Disposition for Herskabet. Tyendet er
dernæst umyndigt, det handler kun efter Ordre. Derved
er nu angivet et Forhold, som netop er saa betegnende
for Bondens Stilling, den Umyndighed, hvori han var
hensunken og som ikke kunde andet end sløve hans
tidligere Virkelyst. Jeg har omtalt det smukke
Selvstyre, som herskede i Landsbykommunen og som vedblev
at bestaa helt op i Enevældetiden, indtil Udskiftningen
af Bymarken borttog det væsentligste Grundlag derfor,
nemlig Fællesskabet om Byens Jorder. Men Regjeringens
og Autoriteternes Lyst til at være Formynder kom dog
efter 1660 ogsaa paa dette Omraade til at vise sig
stærkere, saaledes at paa Fortrykkelsestiden Stadfæstelse
af Vedtægterne og Regulering af deres Indhold blev gjort
mere fornøden og Overholdelsen af dem blev nøjere
paaset, samtidig med at der naturligvis ikke blev givet
Opfordring til ny Uddannelse af saadant Selvstyre.

Et Tyende var dernæst Hustugt undergivet; det
kunde straffes paa Kroppen og uden Rettergang efter
Husbondens Bud. Med Hovbønderne forholdt det sig
paa samme Maade i alt Fald fra Enevældens Tid. Efter
Husbondens eller hans Ridefogeds Bestemmelse kunde
den ulydige eller forsømmelige Hovbonde sættes i
Halsjern, i Fængsel eller paa Træhesten — hvilken sidste
Strafart holdt sit Indtog her i Landet som militært
Tugtemiddel, men efter 1660 ogsaa anvendtes paa
Herregaardene — og det almindelige Tilsyn med Fæstebønder
og deres Opførsel, som Lovgivningen nu paabød
Herskaberne, gav dem paa mange Maader Adgang og Ret
til at straffe Bonden vilkaarligt. Saaledes kunde
Husbonden afgive den dovne og til Fylderi hengivne Bonde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free