Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Syvende Foredrag.
var under 100 Pund. Man kan derfor godt forstaa, at
mange Fanger lige ud omkom af Mangel, fordi de
savnede de første Livsfornødenheder. Der dannede sig 1772
et Selskab for Løskjøbelse af Gjældsfanger, og dette
udløste i 20 Aar 12,590 hæderlige og ulykkelige Debitorer,
Saa urimelig lille var den Gjæld, for hvilken de sad, at
Gjennemsnitsprisen for deres Løsgivelse var 45 Shillings.
41 Kroner var altsaa Gjennemsnitsværdien af en engelsk
Borgers Frihed!
Saaledes var Tilstanden i det Land, som havde
Habeascorpus-Akten af 1679 og hvor den Sætning gjælder:
my house is my castle! Man har en berømt Udtalelse
af Lord Chatham, som lyder saaledes: „den fattigste
Mand kan i sin Hytte byde Kronens hele Magt Trods.
Hytten kan være forfalden, Taget forrevet, Vinden kan
trænge ind deri, Stormen kan ryste den, ikke desmindre
er det Englands Konge forbudt at gaa derind –*. Og
ganske vist kan i Reglen ikke den i civile Sager
Forfølgende lade en Yderdør bryde op23. Men hvad nytter
det, naar Døren dog tilfældig staar aaben eller naar raan
ikke tør bevæge sig udenfor Hytten, fordi alle Veje ere
usikre og man ikke er værnet imod pressende Officerer
eller mod falske eller ublu Fordringshavere, der have
Statens Fængsler til fri Raadighed. Nej, saa meget er
vist, at var England Frihedens Land, saa var
det ogsaa Fængslernes.
Medens vi endnu opholde os i de engelske Fængsler,
er det værdt at lægge Mærke til en Virksomhed, som
foregaar derinde; den vil paa indirekte Maade ogsaa
kaste Lys over den engelske Frihed. Vi ere i et
saadant Fængsel for Ex. Fleet, og der træder ind i stor
Skyndsomhed en ung Mand, der tilsyneladende lige er
kommen fra Skolebænken, og en Pige, der næppe kan
kaldes voxen; de forlange at vies af en Præst, der sidder
her som Gjældsfange. Vielsen sker paa en Studs, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>