Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk og engelsk Politi.
147
ved at svømme i Land. Derfor havde han og hans
Mandskab svoret aldrig at ville hjælpe en Englænder, i
hvad for Nød han end var paa Land eller Sø.
Forbrydelser af den nævnte Art tog til i en mærkelig Grad,
saa at under Anna og Georg I. Lovene ofte maatte
skærpes, uden at dog Ondet helt bekjæmpedes. Især
vare Kysterne af Cornwall og Irland i et slet Ry, hvad
Strandinger angaar. Endnu 1760, da et svensk Skib
var sprungen læk og lagde ind i en irsk Havn, ilede
Irlænderne til for at plyndre det, indtil en nærboende
Gentleman fik det hindret, hvorpaa han forlangte i
Henhold til Loven en Fjerdedel af Ladningen30. — Holberg
har i Peder Paars railleret over Anholternes Stilling til
Vrag og til Sølidte, men foruden at Handlingen jo
foregaar »tre Aar før Kalmarkrig44, er det vitterligt nok, at
han ikke har villet give en Virkelighedsskildring. Den
danske Forordning af 21de Marts 1705 er det bedste
Vidnesbyrd om, hvilke humane Principer Regjeringen
fulgte, og Stampe udtaler 1766 i en af sine „Erklæringer44,
at det netop er „en af de Ting, hvorudi de danske
Foranstaltninger i Almindelighed roses, at skibbrudne Folk
her blive bedre behandlede og deres Gods bedre bevaret
for dem end paa adskillige andre Steder44 3I.
I det her berørte Punkt var det dog mere Lovenes
Overholdelse, der var slet, end det var Retten selv, som
var mangelfuld. Det senere saa berømte engelske Politi
existerede ikke, og den danske Landefred var uendelig
større, hvorfor ogsaa Englænderen Molesworth med al
sin Dadel over de danske Tilstande dog ikke kunde
undlade at rose den. Hvad der øvedes i England i
Retning af Røveri og Plyndring paa Landeveje og i Londons
Gader, er saa storartet, at Beretningen derom langt mere
ligner en Roman end en historisk Virkelighed.
Romanforfattere som Smollet og Fielding have jo ogsaa vidst at
benytte disse Tilstande i deres Skildringer; den sidste
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
