Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Syvende Foredrag.
ment og især i sit Underhus. Heri indtraadte først nogen
Forandring paa Georg IIIs Tid, især efter Parlamentets
Sammenstød med den bekjendte Wilkes. —
Det vilde føre mig for langt, om jeg skulde omtale
Alt, hvad der kunde oplyse om, hvor megen Ufrihed
der var i England, og hvor megen Frihed i Danmark
og Norge. Tiden vil her ikke tillade mig at gaa
videre. Jeg maa desuden udtrykkelig bemærke, at jeg
ikke har stillet mig den Opgave at afveje, om den
engelske Lovgivning i sin Helhed var bedre end den
danske og norske, eller om det Omvendte var Tilfældet.
Det vilde være en saa overordentlig Opgave, at man
vanskelig vilde komme til Ende dermed, og desuden
vilde ethvert fast Udgangspunkt mangle, da hvert Land
jo har sin Opgave og ofte maa følge ejendommelige
Veje. Jeg har begrænset Spørgsmaalet til at omhandle
Friheden i almindelige borgerlige Retsforhold. Af den
Frihed, som bestaar i Selvstyre, havde vi jo saa godt
som Intet herhjemme, noget Mere paa Landet, hvor det
bestaaende Markfællesskab førte det med sig, men ikkun
Lidet i Kjøbstæderne. Det maa iøvrigt erindres, at det
engelske Selvstyre og i det Hele Deltagelsen i det
offentlige Liv saa godt som udelukkende var i Hænderne paa
de højeste eller dog de højere Klasser. Af Demokrati
fandtes der Intet i det engelske Rige. Og her er netop
en Ejendommelighed ved den engelske Frihed
sammenlignet med den danske og norske, at vor Frihed i
langt højere Grad er Hvermands. Dermed staar
i Forbindelse, at den engelske Frihed mangler
Beskyttelse. Man havde glemt, at Loven ikke blot skal løse
og frigjøre; den skal ogsaa værne. Vi have set,
hvorledes de Fattige bindes og forfølges, og at de Umyndige
lades ubeskyttede; det er bekjendt, hvorledes i forrige
Aarhundrede de smaa Selvejere forsvinde til Bedste for
Godsejerne, og dengang som ogsaa senere har der be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
