- Project Runeberg -  Den Danske Bonde og Friheden. /
162

(1888) Author: Johannes Steenstrup - Tema: Slavery
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

Ottende Foredrag.

ning gjorde Hans Rantzau paa Ascheberg ved Pløner
Sø (1739). Paa de yderste Dele af sit Gods lod han
bygge Boliger med tilhørende Jord, hvilke han overdrog
til dygtige unge Livegne i Arvefæste, samtidig med at
han gjorde dem personlig frie. Senere anvendte han
samme Fremgangsmaade paa nærmere liggende Jord,
og foruden at han derved skabte frie og selvstændige
Bønder, formindskede han samtidig Herregaardsmarken,
saa at Trang til Hovarbejde blev mindre. Dette afløstes
efter Haanden imod en Pengeafgift, og de følgende
Besiddere kunde endelig helt hæve Livegenskabet 1794.
Denne med planmæssige Skridt foretagne, langsomme og
sikre Frigjørelse kom til at virke stærkt som et Exempel,
ogsaa fordi Grev Rantzau ved et udsendt Skrift henledte
Opmærksomheden paa sit Held4.

I »En gammel Patriots Svar paa en ung Patriots
Spørgsmaal om, hvorledes Bondestanden og
Landhusholdningen paa de adelige Godser i Holsten kan
forbedres0 (1766) skildrer Rantzau det sørgelige Tryk, som
hvilede paa Aschebergs Bønder og kvalte al god Livslyst
og Virkeglæde, medens Indtægterne kun vare smaa.
Hans Fremgangsmaade havde i Løbet af de fra den
første Prøve hengaaede 27 Aar vist sig at have en
udmærket Virkning, idet ikke blot Befolkningens Tal paa
Ascheberg var steget overordentlig, men Bønderne vare
ogsaa blevne helt andre Mennesker, hvad Flid,
Sædelighed og Velstand angaar For ham. selv havde Reformen
medført, at Godset nu indbragte betydelig mere end
forhen og at mange Forbedringer af Jorderne og af
Driftsmaaden havde kunnet indføres.

Dette Skrift fandt Udbredelse i mange Lande og
vakte megen Opmærksomhed. I Danmark blev det
oversat i samme Aar, det udkom, endog tvende Gange, og
Exemplet virkede. Flere Godsejere i Holsten vare
desuden alt gaaede i samme Spor med lignende Held. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:20:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danskbonde/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free