Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udskiftning af Markfællesskab i andre Lande 173
Retning, især ved at tillade, at Hoveriet kan fordres
afløst, saaledes at nu Hoveri er saa godt som forsvunden.
Jeg behøver ikke her nærmere at belyse, om vi i
dette Punkt have været forud for Udlandet eller ere
gaaede bag efter det. Arbejdspligten er paa det nøjeste
sammenknyttet med Stillingen som Livegen, hvor denne
findes, og derfor gjælder hvad der i det Foregaaende
er sagt om Livegenskabets Ophør, ogsaa Hoveripligten,
dog saaledes, at denne som oftest først er forsvundet
en god Stund efter at den personlige Ufrihed var hævet.
Et Omraade i Landbruget, paa hvilket der
nødvendigvis maatte træffes Reformer og hvor man lykkeligvis
ikke kunde paastaa, at den bestaaende Ordning var
Følge af et Misbrug eller en Undertrykkelse, var
Mark-fællesskabet. I dette laa den største Hemsko for en
Forbedring og Forandring af Jordernes Drift. Dette
føltes i Danmark, men ikke mindre i andre Lande, hvor
man havde de samme Dyrkningsforhold. Derfor havde
man i ét Land allerede tidligt havt Tanken henvendt
paa en Ændring — nemlig Skotland. Allerede 1665
udkom her en Lov, som gav enhver Interessent i et
Fællesskab Ret til at fordre sin Lod udlagt ved Hjælp
af en Kommission, og som tillige fastslog, at Enhvers
Lod skulde bestemmes i Forhold til hans hidtilværende
Ejendom. Denne Lov hidførte den Virkning, at ved det
18de Aarhundredes Ende alle Markfællesskaber vare
forsvundne i Skotland. Det Exempel, som her var givet,
fandt Efterligning i England i forrige Aarhundrede,
saaledes at en stor Del Landsbyfællesskaber ved frivillig
Overenskomst bleve hævede. Derimod var der ikke ved
Lov paalagt nogen Pligt til at skulle finde sig i en
Deling, og den enkelte Besidder kunde altsaa modsætte
sig den; ligesaa vare Omkostningerne ved Udskiftningen
meget store. Saaledes gik Fællesskabets Ophør temmelig
langsomt for sig, og Lovgivningen støttede den ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
