Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen: Den rædselsfulde Time
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Fra Mufeet lød en Nøst: „Hvad er her paa F<*rde?"
Og en Landfe traadte frem, fulgt af tvende Sværde;
„Schmerenoth! J lærde pak! vil J være rolig!
Unde J ei Helten No i fm Jlbjte Volig?
Hvad er vei en lurvet Vog mod en Pandferplade?
J er kun Peer Madfens Gang, vi er Oftergade!"
Og nu hugged Sværdet om, faa der Funker lyfte.
Det var fælt; det kan J troe, at mit Hjerte gyfte!
Vøgerne ftf ogfaa Skræk, hvert et Vlad jo bæved,
Som en broget Fuglehær de til Hjemmet fvæved,
Og paa Hylderne i Haft deres piadfer føgte.
Men hift i Mufeet, ak! det langt værre fpøgte:
Op af hoer en Afkepot fteg de Dødes Vene,
Uh! en Jldjtrøm risled mig gjennem hoer en Sene.
Sylphelet jeg følte mig, Døren op jeg fprænger,
Ak, hoad feer jeg! — Rundetaarn er der ikke tænger.
Støtten liig i D^on Juan, Taarnet promeneerte;
Men flig Vandring, kan J troe, fælt mig her geneerte.
Afgrund for og Aander bag værre var end Døden.
Maanen flod faa laffet fed, hjalp mig ei i Nøden;
Som en Sappho flod jeg her, Vinden tog i Kjoten,
Nede Vægteren jeg faae, dtaa fom Martsviolen.
Deilig var min Monotog, Jngen kan den fatte;
gørft jeg felo min Død begræd, lod mig derpaa dratte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
