Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen: Rimedjævelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
„Lad vær* at rtme!"
Ja, Herre Gud! juft det jeg vilde gjerne;
Men jeg er født ved en ufaltg Stjerne.
Vedrøvet,
Naar Dit og Dat er røvet,
Jeg fkrive maa en Clegie med Jamber,
Og, er jeg glad — det bliver Dithyratnber.
O, hvis jeg dog min Djævel undflye kunde!
Men felv ei Døden vil han mig forunde:
Nys vilde Jeg i Peblingføen blunde,
Smukt paa Papiret jtod min Svanefang,
Og alt jeg fatte Fodderne i Gang;
Men fom jeg nu t Afftand øiner Vandet,
Min Djævel fender mig en Ven fra Sandet.
Der blev nu tait om — Jngenting med Mere;
Jeg vil ei repetere
Den lange Snak, da der var Jntet i.
Tilftdft kom Talen hen paa Poefie,
Da følte jeg en dyb veemodig Længfel,
At tage frem min Sang af Lommens Fængfel
Og læfe ham min Affkeds-Clegie,
Mens Folk paa Veien gik os taus forbi;
Thi ærligt tait — for ei at fige mere —
Jeg har den Feil med flere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
