Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Bøgh: En sørgelig Kjærlighedsvise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Saa var det famme Sommer, vi gik og Vendte Ho
Paa Cngene i Krattet ved Sengeløfe Sø;
Juft font jeg fad og drak
Og fpifte i en Ståk,
Saa kom derCn, og fagde: „Singott!" — og jegfa’e: „Tak!"
Og det var netop Maren; Ijnn kont, og flog ftg neb
J Høet lige ved mig, og faa vidfte jeg Vefked.
Jeg blev faa kisteglad,
Og før vi fkiltes ad,
Saa oar vi blevne Kjarefter i Stakken, hoor vi fad.
Og nu gik Alting herligt, faalange der var Krig;
Men dengang vi fif Stilftand, faa oar min Fred forbi.
Soldaterne kom hjem,
Og det var ligefrtm,
Sit der blev gjort et Gilde for flige Folk fom dem.
Men Maren og Garbiften, de dandfed hoer en Dauds,
Saa jeg tilftdftblev vred, og fa’e: „Nei, ftop, min gode Hans!"
Han f varte: „Si He peer!
Jeg tanker dog, Du feer,
At jeg yar faa’t dit Nummer — hufk, jeg er tolv O’varteer!"
J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
