Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - F. J. Hansen: Amalie og Henriette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Amalie.
Gud! Du er lykkelig, min pige!
Ak, hvem der oar faa vidt, fom Du!
Naar jeg paa Skolen tænker — uh!
Jeg før i Graoen vtlde være.
Mama vil endelig partout,
Jeg blive fkal et Star endnu;
Men hvorfor meer end Andre (ære?
Jeg har desuden tæft et Sted,
At Mændene kan ikke tide,
At Konerne formeget vide:
Saa vit de immer fnakke med.
Henriette.
Ja vift! den bedfte Foraars*Atder
Med Skotetiden gaaer forbi,
Og ftden alt det Narreri
Man fveder ud paa nogle Balter.
Men, Malte! — nei, hvor det er rart,
Sit undervifes faa hos præften
Om pligterne mod ftg og Næften —
Og tænk, hoad der os venter fnart!
Man bliver neppe confirmeret,
Før man er flor og klog og fmuk;
Man btioer fylft med dybe Vuk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
