Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul M. Møller: Om Jenses Lidenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_273
Ak! (tden er han bleven meget mindre,
Men dog tillige meget mere flem;
Han faae oor Adam« Digterjtjerner tindre,
Og ønfkte Vinger for at fange dem.
Han faae (ut Digterfol i Pølen glide,
Og tænkte: Jeg maa ned i Pølen der,
Om end Aloerden rigtig faaer at vide,
Hvor kjøn en Karl tilftdft jeg bleven er.
Han horte Adam hoit om Nord at tale;
Ja, Hellas’ Chor fra famme Læber lød;
Han faae ham OftenS Palmer huldt at male,
Da broget Glands fra Tryllelampen brød:
Da gik han foart i Nette med Gud Fader,
Som ikke fkabte ham til faadan Sol.
Han tænkte: Hvad er mine perlerader
Mod faadan driftig Flugt fra Pol til Pol?
Da glemte reent den gamle Spotters Læbe
Hiin Bøn, hans fromme Moder lærte hånt.
Den Orn, han faae hoit over fig at (træde,
Den vilde han ved Skraalen gjøre tam.
DanfTe Skjemtedigte. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
