Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Richardt: I Gadedøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313_
Tak, mange Tak! Her trakker flemt;
Gud, De forkøler Dem beftemt!
„AdjøS, AdjøS!" Godnat, Godnat!
Men, Hans! Du glemmer jo dtn Hat.
Glem ikke din Spadfereftok,
For Stokkene graSfere nok!
„AdjøS, Adjø«!" Godnat, Godnat!
Jo, Hans! Du har en lille Hat.
„Men Cet maa jeg dog ftge Dem,
Gaa bare lidt forftgtig hjem;
Ja, gaa nu bare fredeligt,
Thi Prygl er altid tydeligt!
Avifen er jo gjennemjamret
Af Folk, fom førft blev gjennemhamret,
Og fom tilftdft dog kom paa Kamret."
Ja, gid her nu Var Landefred —
Naa da! det øf er Vande neo,
Og vi har ingen paraply’r:
Joli bli’er vaad, det føde Dyr!
Og vak er alle Drofkerne,
Og Hul er i Galofkerne.
„Godnat, Godnat!" AdjøS, AdjøS!
Den Aften den var mageløs!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
