Danmarks Riges Grundlov af 1953
----------------------------------------------------------------------
DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 1953
(Lov nummer 169 af 5. juni 1953)
----------------------------------------------------------------------
Kapitel I.
1. Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige.
2. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves
til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953
fastsatte regler.
3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den
udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og
understøttes som sådan af staten.
Kapitel II.
5. Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre
lande.
6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
7. Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder
tronfølgeren.
8. Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i
statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville holde
grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende
originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at
opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet. Kan
kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke
umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres
regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes
ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet
denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet
regeringen.
9. Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens
umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der
ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og
fastsætter den fremtidige arvefølge.
10. Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid
ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre
statsegendele der skal overlades kongen til brug.
Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld.
11. For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved
lov. Årpengene kan ikke uden folketingets samtykke nydes udenfor
riget.
Kapitel III.
12. Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den
højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den
gennem ministrene.
13. Kongen er ansvarsfri, hans person er fredhellig. Ministrene er
ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes
nærmere ved lov.
14. Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige
ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling
imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og
regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed når den
er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver
minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.
15. Stk. 1. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at
folketinget har udtalt sin mistillid til ham.
Stk. 2. Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren,
skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives.
Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har
begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er
udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig,
hvad der er fornødent til emdedsforretningernes uforstyrrede
førelse.
16. Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres
embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres
embedsførelse anlagte sager.
17. Stk. 1. Ministrene i forening udgør statsrådet, hvori
tronfølgeren, når han er myndig tager sæde. Kongen fører forsædet
undtagen i det i prgf. 8 nævnte tilfælde og i de tilfælde, hvor
lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i prgf. 9 måtte have
tillagt statsrådet myndigheden til at føre regeringen.
Stk. 2. I statsrådet forhandles alle love og vigtige
regeringsforanstaltninger.
18. Er kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen
forhandle i et ministerråd. Dette består af samtlige ministre
under forsæde af statsministeren. Enhver minister skal da afgive
sit votum til protokollen, og beslutning tages after
stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over
forhandlingerne førte, af de tilstedeværende ministre underskrevne
protokol for konger, det bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde
ministerrådets indstilling eller lade sig sagen foredrage i
statsrådet.
19. Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige
anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage
nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller
indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets
medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning.
Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen
mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets
samtykke.
Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller
danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende
militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som
kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks
forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det
uopholdeligt kaldes til møde.
Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn,
med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af
større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det
udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.
20. Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets
myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til
mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig
overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig
retsorden og samarbejde.
Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på
fem sjettedel af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal
ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag
nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forlægges
det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de
for folkeafstemninger i prgf. 42 fastsatte regler.
21. Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og
andre beslutninger.
22. Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest
30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen.
Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens
fuldbyrdelse.
23. I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke
kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod
grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal
forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.
24. Kongen kan benåde og give amnesti. Ministre kan han kun med
folketingets samtykke benåde for de den af rigsretten idømte
straffe.
25. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende
regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra
lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i
brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven
lov.
26. Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.
27. Stk. 1. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov.
Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret.
Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en højtidelig
forsikring om at ville holde grundloven.
Stk. 2. Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af
tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jævnfør dog herved
prgf. 64.
Stk. 3. Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte
tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med
tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem
valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de
almindelige regler.
Kapitel IV.
28. Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer,
hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland.
29. Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk
indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede
valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det
bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i
lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.
Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved
folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953.
Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved
lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan
først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af
valgretsalderen i overensstemmelse med prgf. 42, stk. 5, har været
undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens
bortfald.
30. Stk. 1. Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til
dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i
almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af
folketinget.
Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget,
behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.
31. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og
hemmelige valg.
Stk. 2. De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved
valgloven, der til sikring af ligelig repræsentation af de
forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden,
herunder hvorvidt forholdstalsmåden skal føres igennem i eller
uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.
Stk. 3. Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn
til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af
stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående
fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.
Stk. 5. Særlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget
kan gives ved lov.
32. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire år.
Stk. 2. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den
virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når
nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium
kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har
fremstillet sig for folketinget.
Stk. 3. Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg
afholdes inden valgperiodens udløb.
Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har
fundet sted.
Stk. 5. Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og
grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.
Stk. 6. Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed,
bortfalder hans mandat.
Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en
højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
33. Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt
spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
34. Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed
eller frihed, enhver der udsteder eller adlyder nogen dertil
sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi.
Kapitel V.
35. Stk. 1. Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte
søgnedag efter valget, dersom kongen ikke har indkaldt det til
møde forinden.
Stk. 2. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes folketinget
ved valg af formand og næstformand.
36. Stk. 1. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og
varer til samme tirsdag det følgende år.
Stk. 2. På folketingets første dag kl. 12 sammentræder
medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny.
37. Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit
sæde. I overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles
andetsteds i riget.
38. Stk. 1. På det første møde i folketingsåret afgiver
statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og
de af regeringen påtænkte foranstaltninger.
Stk. 2. På grundlag af redegørelsen finder en almindelig
forhandling sted.
39. Folketingets formand indkalder folketinget til møde med angivelse
af dagsorden. Der påhviler formanden at indkalde til møde, når
mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller
statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse
af dagsorden.
40. Ministrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er
berettiget til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de
vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret
udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget.
41. Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at
fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det
tre gange har været behandlet i folketinget.
Stk. 3. To femtedele af folketingets medlemmer kan overfor
formanden begære, at tredie behandling tidligst finder sted tolv
søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling.
Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af den deltagende
medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår
forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige
bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødtret,
love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i
påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan
udsættes af hensyn til lovens formål.
Stk. 4. Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle
forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er
endeligt vedtaget.
42. Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en
trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre
søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden
begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være
skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2. Et lovforslag som kan undergives folkeafstemning, jævnfør
Stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af
kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden
begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan
folketinget indenfor en frist af fem søgnedage for forslagets
endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3,
skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved
folkeafstemning, snarest tilstiles statsministeren, der derefter
lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at
folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes
efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest
atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget.
Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i
afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent
af samtlige stemmeberettigede, har stemt imod lovforslaget.
Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbivillingslove,
midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove,
lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love
om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love
til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan
ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de
i paragrafferne 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i
prgf. 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form,
medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan
afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder
reglerne i prgf. 88.
Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som
kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter
dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.
Såfremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1
omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller
den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter
foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen,
kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest
fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra
kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket
omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland,
fastsættes ved lov.
43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov;
ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages
uden ifølge lov.
44. Stk. 1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.
Stk. 2. Om udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom
fastsættes regler ved lov.
45. Stk. 1. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal
fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets
begyndelse.
Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende
finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse,
skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for
folketinget.
46. Stk. 1. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov
er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.
Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af
folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget
tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
47. Stk. 1. Statsregnskabet skal fremsættes for folketinget senest
seks måneder efter finansårets udløb.
Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår
det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter
er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i
finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle
fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for
revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov.
Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges
folketinget til beslutning.
48. Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder
de nærmere bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordens
opretholdelse.
49. Folketings møder er offentlige. Formanden eller det i
forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan
dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden
forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt
eller lukket møde.
50. Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af
medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.
51. Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at
undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til
at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private
borgere som af offentlige myndigheder.
52. Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker
efter forholdstal.
53. Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe
ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske
ministrenes forklaring.
54. Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes
medlemmer.
55. Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der
ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med
statens civile og militære forvaltning.
56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og
ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
57. Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales
eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet
på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af
dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar
udenfor samme.
58. Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse
fastsættes ved valgloven.
Kapitel VI.
59. Stk. 1. Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder
ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et
tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte
medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere
stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller
virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle
af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling
og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af folketinget
sidst valgte rigsretsmedlemmer.
Stk. 2. Retten vælger selv sin formand af sin midte.
Stk. 3. Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget
valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende,
selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udløber.
Stk. 4. Nærmere regler om rigsretten fastsættes ved lov.
60. Stk. 1. Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod
ministrene anlagte sager.
Stk. 2. For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade
også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles
farlige for staten.
61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole
med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.
62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler
herom fastsættes ved lov.
63. Stk. 1. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert
spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse
sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene
unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling.
Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser
kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole,
hvis afgørelser dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol.
De nærmere regler herom fastsættes ved lov.
64. Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan
ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske,
uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted.
Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden
tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være
afskediget på grund af alder.
65. Stk. 1. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i
videst muligt omfang.
Stk. 2. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det
fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne
medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninger skal
medvirke.
Kapitel VII.
66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres
eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige
orden.
68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden
gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere
ved lov.
70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves
adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske
rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig
borgerpligt.
Kapitel VIII.
71. Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger
kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller
sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en
dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal
dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest
muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og,
hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og
størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende
fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må
anses for påkrævet.
Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende
straks særskilt indbringes for højere ret.
Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse,
som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en
frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed,
og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring
af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans
vegne, forlægges de almindelige domstole eller anden dømmende
myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et
af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have
adgang til at rette henvendelse.
72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-,
telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en
særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at
afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun
ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er
vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en
frist på tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve,
at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til
folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det
derefter sammentrædende folketing.
Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og
erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen
af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole
oprettet i dette øjemed.
74. Alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som
ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.
75. Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver
arbejsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der
betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis
forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af
det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som
loven herom påbyder.
76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri
undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv
sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at
lade børnene undervise i folkeskolen.
77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at
offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur og andre forebyggende forholdsregler kan indensinde påny
indføres.
78. Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne
foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål
ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning
af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en
regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes,
men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden
særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.
79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig
ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at
overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af
dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
80. Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride
ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves
er opfordret til at skilles.
81. Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage
til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven
foreskriver.
82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre
deres anliggender ordnes ved lov.
83. Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttes forret er
afskaffet.
84. Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis
kan for fremtiden oprettes.
85. For forsvarsmagten er de i paragrafferne 71, 78 og 79 givne
bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af
de militære loves forskrifter.
Kapitel IX.
86. Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for
valg til folketinget til enhver tid gældende. For Færøerne og
Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale
råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.
87. Udenlandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af
dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske
statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er
knyttede til dansk indfødsret.
Kapitel X.
88. Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og
regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget.
Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget
følgende folketing, bliver det inden en halvt år efter den
endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til
godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere
regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af
de i afstemningen deltagende og mindst 40 procent af samtlige
stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets
beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.
89. Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold
til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af
10. september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg
har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel IV.
Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges
Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for
rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.
----------------------------------------------------------------------
Grundloven af 1953 blev som sine forgængere i 1849 og 1915
underskrevet af det samlede statsråd den 5. juni.
Kong Frederik den Niende
Arveprins Knud
Erik Eriksen (Statsminister)
Ole Bjørn Kraft (Udenrigsminister)
Thorkil Kristensen (Finansminister)
Harald Petersen (Forsvarsminister)
Carl Hermansen (Kirkeminister)
Jens Sønderup (Landbrugsminister)
Aksel Møller (Indenrigsminister)
Flemming Hvidberg (Undervisningsminister)
Poul Sørensen (Arbejds- og socialminister)
Helga Pedersen (Justitsminister)
Knud Rée (Fiskeriminister)
Aage Rytter (Minister for handel, industri og søfart)
Jørgen Jørgensen (Minister for offentlige arbejder)
Project Runeberg, Mon May 2 02:55:08 2005
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
Next >>
https://runeberg.org/dansklov/
