Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. "Hvem skal vinne"?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som har sin Tid. Men hvad Samfundene kommer til
at arbejde paa mer og mer, er, at ethvert eneste
Individ blir et oplyst Menneske. Et virkeligt oplyst
Menneske, ikke bare saadan konfirmationsoplyst. Og da blir
Sproget først og fremst et Meddelelsesmiddel, ikke saa
meget en Gjenstand for Dyrkelse. Det kommer til at
gaa med Sprogenes Penhed og Finhed som det bedst
kan. De fleste Mennesker har liden Tid, og meget
skal læres; – man kommer til at snakke Dialekt til
Ungerne, Bygdemaal, Gademaal, hvadsomhelst, bare
man faar dem til at forstaa helt og trygt og faar dem
ordentlig med. Vi Nordmænd, som ikke egentlig har
noget Sprog at dyrke og tilbede, kan gjerne være dem,
der begynder.
Bygdemaal i Skolen! det er Maalsagen for mig.
Alle Mennesker i Landet kan bli saa oplyste og grejt
tænkende, at vi ikke længer skal behøve at frygte
»Bøndernes indrykkende Samfund«.
Fremtiden vil forlange, at intet Menneske skal
mangle menneskelig Dannelse, ligesom intet Menneske
skal sulte. Det vil være heldigt for de Samfund, som
indretter sig paa det kommende i god Tid. Lad os
sørge for vore Folkeskoler; lad os begynde at sørge
alvorligt for dem. Udstyre dem saa godt som muligt;
fjerne saa meget som muligt af alt, hvad der hindrer
den knappe Undervisningstids fuldstændige Udnyttelse.
Fjerne alt unyttigt Stof altsaa, og saa fjerne al
sinkende, besværende Form. Pontoppidan ud,
Bygdemaalene ind. Der kan læres utrolig meget paa kort
Tid, naar man indretter sig fornuftigt.
Faar vi saa, ved Siden af vor prægtige
dansk-norske Literatur, en god norsk-norsk for dem, som
maatte foretrække det Sprog, fordi de da ikke behøver
at oversætte, saa lad gaa; det kan ikke gjøre noget,
bare Menneskene blir oplyste og dygtige. Bjørnson
taler om at flytte ud af det ene Sprog og ind i det
andet, som man flytter ud og ind af et Hus; saadant
sker ikke; men et Par forskjellige Sprogformer, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
