Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fortsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15
mindre udviklet Sprog, fordi det er Landets eget, og
dyrke det ved Siden af, ja til Fortrængsel for det mere
udviklede, som Landets Literatur er i, og som Landets
Dannelse taler og skriver — den Ting har flere Folk
fundet paa, og Tingen har ikke vist sig umulig.
Da skvætter de Herrer over i en anden Gade. De
slipper Sammenligningspunktet, glemmer, hvad Talen
var om, begynder at ræsonnere ved Siden af. Ja i
Belgien, ja — siger de. Der kan sagtens det umulige
ske; der er det nemlig nødvendigt.
Hvoraf ved forresten B. B., at det umulige er saa
nødvendigt i Belgien? De Fransktalende dersteds synes
vist ikke det. De gjør Modstand. De ræsonnerer som
saa, at naar Bønderne faar »sit eget Maal« til at
»begynde med«, saa kan det være dem nok. Snarest
muligt maa de jo over i »vort Maal«, som er
Dannelsens; Fransk er jo saa meget mere udviklet end deres
eget Vadmelsmaal, deres tarvelige Flamsk. Fra B. B.s
Standpunkt skulde der ikke være stort at si paa det
Ræsonnement heller.
Nordtyskens Selvopholdelseskamp overfor Højtysken,
Provençalsken overfor Nordfransken, Katalonisk overfor
Kastiliansk, Slovakisk over Czekisk, alle disse, mest
kanske de sidste, har forøvrigt efter hvad jeg erfarer
fra sprogkyndigt Hold, større Lighed med vor norske
Maalstrid end de Sprogkampe, jeg før har omtalt. Men
jeg synes ikke, vi behøver saadanne Analogibeviser.
Saa langt som vi nu er komne, kan vi se paa vor
egen Kamp, at den ikke er »umulig«. Det er vel det,
K. K. og B. B. ogsaa begynder at skjønne; ellers spurgte
de ikke saa hysterisk om, hvem der »skal vinne«.
— Jeg sa om Knudsens Maal, som B. B. i senere
Tid efterligner, at det er svenskagtigt, fordi det har
optaget de haarde Konsonanter (der skiller Svensk og
Dansk), men ikke Diftongerne (der skiller Svensk og
Norsk). Hvor umuligt det er at si noget imod dette,
vil kunne sees af det Svar, B. B. giver; det lyder saa:
»At p — t — k umulig kan skilles fra au — øj — ej,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
