Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Italien nogen bedre end det nuværende italienske, det
førstnævnte udviklet af en Dialekt, der taltes i den
uden Sammenligning indflydelsesrigeste Del af Landet,
det sidste fremgaaet af en Mundart, der netop holder
Middelvejen mellen Syditaliens og Norditaliens Sprog,
da vilde Spørgsmaalet om et samlende Maalstræv i disse
Lande kunde lade sig drøfte.
Vi vil her ingenting have udtalt om, hvorvidt ikke
Bretagnerne (keltisk Sprog), Provencalere, Piemonteserne,
engang skulde kunne finde for godt at ville have sit
Sprog anvendt i Administrationen og Skolen, som det
aldrig har ophørt at være anvendt i Literaturen. Dette
vil de kunne gjøre med Krav paa, at man skal
respektere deres Ønske, dersom den Tid kommer, at
Egnens Talesprog blir Omgangssproget for dem, der
sidder inde med Tidens højeste Dannelse. Allerede nu
har det provencalske Maalstræv naaet et Omfang, der
har vakt Skræk i Paris.
Det lader sig nemlig ikke godt tænke, at £ Ex. de
dannede Folk i Arles, Avignon, Montpellier, Toulouse
o. s, v. skulde tale langue d?oc og dette, dog ikke faa
Udtryk gjennem Bogavlen, Avisliteraturen o. s. v. Det
er heller ikke, historisk seet, umuligt, at det
provencalske Maalstræv vil kunne lede til praktiske Resultater,
naar Oplysningen trænger ned i Massen af Befolkningen
i Prankriges sydlige Provinser. Provencalsk — i
forskjellige Mundarter — var nemlig et administrativt og
literært Sprog lige til det 15de Aarhundrede, i Béarn
endog til det 17de Aarhundrede. »Provences Deling i
Departementer i 1790« — vi citerer her en udenlandsk
sprogkyndig Kilde — »udslettede endelig alle Spor af
Landets gamle Forfatning, men Folket bevarer endnu
i de bløde Toner, som udmærker dets langue d’oc, en
Levning af fordums Uafhængighed, som aldrig vil dø
ud.« »Maaske«, heder det videre, »har Literaturen i
en langsomt uddøende Dialekt ingen stor Fremtid ivente,
anen der savnes ikke Exempler af ny Dato, der viser,
at der endnu er Levedygtighed i Folkets Sprog.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
