Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Niels Hemmtngsein
tons Vensiab, der i ham saae den Mand, der engang vilde gjort si M
land Ære. Efter 5 Aaro Forløb vendte han him, deriget med M«
og forsynet med Resormatorernes bedste Aabesalinger, og blev snskt —-
som Prosessor i Græsl, senere i Theologie. J denne Virkekreds Mt
han nu en Fylde af Kundskaber, der snart hævede hans Navn til det fss
Anseelse, og mangfoldige af Landets Ungdom- saavel adelige som M·
modtes i hans Horesale, medens de siden i forskjellige Stillinger, sont M·
raaber, Bisper og Præster, vedbleve at mindes deres Lærer med M-
Kjacrlighed. Efter Pros. Macalpino Død blev Hemmingseti snsmsss lhsrssss
og valgtes flere Gange as sine Embedsbrodre til Universitetets Mis- -P
blev endog 1572, efter H Friis s Dod, udncevnt til BiwCanssler, indts W
havde den Glæde at kunne over-drage en as sine egne Disciple, den MM
Kaao, d nne Værdighed. Med samme Nidljcerhed og Dhgtighed sov hos M
i Skolen, tjente han ogsaa i Kirken, som Præst til HelliggeistfsvgsQ —
en Mand as en saa udmærket Betydning som br. N. Helnnlingsen Msk
holde sig udenfor Tidens Stridosporgsmaalz dannet i Mecasehtoss M
sogte han at glide hen over Forskjellen mellem Calvin og Luther, idet hat O
ndtalte sig ubestemt om Christi legemlige Nærværelse i Nadvere- vg M
bestemt den lutherske Læresaetning om Christi Legemes Allestsdsmä
Saaledes havde han ogsaa udtalt sig i sit dogmatiste Hovedvtecks DM
inslilut· christ , og gav derved Hovedmanden sor det strenge M:
Jacob Andreee i Tnbingen, Leilighed til Angreb. Jgsennent cosg M
den 2deno Svoger, Chnrsvrst Augnst as Saehsen, erholdt denne
i Landet, og ngsn. blev dragen til Ansvar-. Kongen havde tidligste-Hi-
lediget as Stridighederne i Tydskland, indsteerpet Præster quWstcsMsOI
lære, prædike eller strive letfærdeligen om det høi-værdige Sniranient- dswsl
personlig Samtale med Hemmingsen om samme Punkt, hvori denne s- : Is. ·
havde tilfredsstillet Kongen. Da der imidlert.d Aaret esterchfstns et
Anklage mod ngsn. fra de sarhsiske Theologer-, fordi disses MM
sig paa, at en saa beromt Theolog var enig med dem, blev M K-
og Kjobenhavrio hele Præsten-ud næste Dag om Morgenen sl. s toss-
Slottet, hvor Kongen ved Hosmesteken Pcder Orc, i Carl-let R- »
Rigoraad J. Rosenkrandses Nærværelse, soreholdt dem Snss sj-
Hnrgsm til at gjenkalde sin vrange Lære Da denne sogts atgisz ’
i Skolrrne tvertimod hvad J prakdker i Kirkerne-s, saa nt Sk
saae sig nodt til at tage sine Præster i Forsvar. RigoosnM
hans Udvikling meget subtiligz men Oxe lovede at so·
Bedste for Kongen. Dog man bestormede Kongen sa
L;L) 8i k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
