Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesver Rasmnsson Brochmand. , 41
«J·esper Rasmusson Brocbmand, Danmarkv beromteste Theolog i
Ude Aarhundrede, blev sødt 1585 i Kjoge, hoor hans Fader var Borge–
Grunden til hans store Kjærlighed til Sprogstndiet, hvorpaa han
»k’ zndte den største Deel as sin Ungdom, blev allerede lagt i Heklufvholms
le af hans Rector Joh. Alanus, en as Virgitte Gioes Pleiesonner, der
blev Professor ved Universitetet. Da Broehmand senere som Student
ighed til en lille Udenlandsreise, droges han derfor til Holland, hvor den
tnte philologiste Stole dengang havde sit Hovedsaede i Leiden J tre Aar
han sig her efter de gamle Sprog, Historie og Philosophi, samtidig med
"·Grotius, Meursius og flere frenispirende Repraesentanter for Tidens
— else,« indtil A. Hvitfeld kaldte ham hjem og ansatte ham, 23 Aar gam-
so·m Rector ved Herlufoholms Stole. Efter to Aars Forløb kaldtes han
de herfra for at modtage et Professorat ved Universitetet, sorst i Philo-
, en i Theologi; meti bano akademiske Bane asbrodev atter for en Tid,
« ngen valgte ham til Lærer for den udvalgte Prinds Christian, med hvem
’ mand et Par Aar opholdt sig, fjernet fra Hovedstadens Adspredelser,
—ronborg Slot. Med hans Tilbagekotnst tilUniversitetet begynder egenlig
re Indflydelse han udøvede paa sin Tid, ved en 18aarig Virksomhed
Elsket og frugtbar Skribent. Vil man sammenligne ham med nogen af
Forgeengere, maa det nærmest blive Hemmingfen, men derved er»dog at
. atBroehmand ikke blot vandt enropaeist Ro for grundig Lærdom, navnlig
Yzzsxslems univeksne theologiee", en Haandbog der ved Universitetet stadig
s ssindtil forrige Aarhundredes Slutning; og hjemme ligesom Hemmingsen
e en dygtig Planiestole af vordende Præster om sig; men Broehmand
nige Folke-Skrtbent, og hans Postil er f Er. eudnn kjendt, læst og af-
Itagde iDanmart og Norge, ligesom den ogsaa oversattes paa fremmede
·«g medens Hemmingseno Postil vel stattedeo høit as de Lærde, men var ogsaa
; Inn skreven for dem, paa Latin. Derncrst var han, iModscetning til
"ngsen, stræng Lutheraner og en af sin Tids dvgtigste og lærdeste Poles
"’nx·od« alle Forsøg paa at forvanste det lutherske System. Det var denne
der ikke blot gjorde ham til en starp Underfoger af den talvinististe
H. Knadsens Sag i Fyen, da han seloanden sendtes derover
skisrindez tll en seierrig Modstander as Stotten J. Dnraens, der ogsaa
l Johenhavns Universitet med sit Projett at unere Latheraner og Tal-
; paa Grund as at de dyrkede een og samme Gad, antog ’thibelen for
—« lig-lagde Vind for et nstrafseligt Levnet; og iil en stræng Dommer
isghhfte Præst s. Friis, der havde talt nforsigtigt om Lovene Forhold
·t, og da han forgjæves var advaret af sine Foresatte« stetvnedee
apat, hvor han paa et Bispemode blev domt fra Embedet, ja endog
Tid sat paa Bremerholmz men Broehmands Iver soe den lutherske
gav ham endog Vaaben i spænde mod sin mangcaarige Ven, den
»glger Rosenlrande, der, i Fortalen til en Bog han udgav, havde
ch gik
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
