Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeno Steeii Sehestcd. 49
- JEleimt af vittigt Lune. Han hørte til dem, der Iceonlig Søgte Slottet, og
ene Slottet, men ogsaa mange andre Stedet-, hvor han haabede at forslaae
og Sokgerne. »En hiertens god og ydmyg adelig Mand i Fyen,
- C L. Fkiis ham , som jeg mange Gange-, da jeg var Stadiosuo, var
Chmpagni med, da vi med Pokal- Musik, Viol de gambe osv , sordrev
- Timer-. Han var ei alene en Elsker af Musik, men og en god og
ig «Poet, som har skrevet mange Ver6,-« »dek (isolge Hosmanns Efterr. om
. Mund havde det Sving denne Konst udfordrer.« Ja hvor hoit han
YTsang stod anstreven, sees as en samtidig Poets Udbrud: »Nn har endelig
··skxabernco«Sol, som iAndet, saa og i Digtelonsten saaledes bestraalet det
Notden, -at vi i vortFazdreland har allevegne de rene Sanggndinder
· Huse, helst i Fyen, hvor der, som sordntn i Phocide, en tvekloftet Par-
sine opstikker, hvis ene Spidse besiddeo as Hans cedle Hoiaervterdighed
-Dh.·Kingo, vores danske Homero, — den anden af Hans Velbprdighed
— t- Sehested, vor danske Pindaro, der iblandt Vaabenklang og Stykker-o
ss strald altid gjerne har omsavttet de fredsommelige Sanggndinder. Sehested
:1698. (Ne.«437 —39.)
- (Danske Digtelonsts Historie 8.)
sTDorotbea Engelbretsdatter er fodt i Bergen 1635, hvor hendes
k. · Mag. Engelbret Jorgenscn forst var Rector, senere Præst ved Domkirken
ig Ysgge disse Cmbeder blev hait efterfulgt as Bergenseken Mag Amdrosiuo
Lk — Tien Hardenbech, der er Forfatter til endeel udgivne Liigproedikener. Med
» s- ’slilev Dorthea i sit 17de Aar gift og levede i 31 Aar i et lykteligtÆgte-
« Vi læse hende i et Ænders skildret af sin Mand som en trofast kjær-
.gteseelle, og i ligesaa elskelige Træl slildre Børnene hende som Moders
M- blot disse Vidnesbyrd, men ogsaa enkelte Smaatrak i hendes egne
stor give oo et smukt Billede af en from og ædel Qvinde. Hardenbech
683·,·og ikke blot sin Mands Død overlevede hun, ogsaa de fleste af
Børn saae hun bortgaae i en tidlig Alder. Udentvivl har da denne ofte
de Sorg haft en betydelig Indflydelse paa, den mørke Stemning, den
szkstkstte Mcethed afVerden, den dpbe Længsel efter Himmelen, der er Grund-
n i hendes Digte.· Men de mange Oplag og den store Asstetning, hendes
siandt, beviser dog mere end de pralende Ænders, hvormed næsten
, ’Bog fra den Tid er forsonet, og de prunkende Lovtaler over hende,
Vist og her sindea, at Samtiden har fundet Smag i hendes Digte. Næ-
kslt hvad. han stred er as opbyggeligt Indhold og kun plnmpe Neeensens
eller stamlose Estektrhl drev hende stundom til at gribe Satirenv Svode,
an gjorde det da med Kraft og Fynd« Efter at hun i sin Svanesang
ge siden havde sagt Verden Farvel, hensov han i sit 81 Aar 1716 i
M engang i Kjøbenhavn og rimeligoiio ogsaa engang senere i sin Entestands
·"NsikklefixtleeeCF-·) Slc
«
Fodebh stigen. Udentvivl har hnn tilbragt sit hele Liv i denne Bo, ogs
isdg til paa Besøg opholdt sig andetsteds; saaledes- var han i sin Ung- "
o
4—s
s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
