Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ll Bidrag til en Dansk Psalmehistorie.
Trilleri Skjaebneti havde ovet mod de Vantroe, der forlange Sotst vaa Hvidt for
Ting, der slet ikke treenge til slige Beviser. —- Eii- anden Sag er det. otn Sang
vaa Modersmaalet nogensinde er brugt ved den kirtelige Gndstjeneste, efter at denne
havde faaet en fastere Ordning; og skjemdt man neppe er berettiget til uden videre
at betragte det, er det dog ikke sandsynligt, da denne Ordiiing først fandt Stesd
henved Hildebraiids Dage, og det er rimeligt at efterhaanden som Pavens Magt og
den romerske Gudstjeneste befastedes. blen ogsaa det fremmede Sprog meer og mere
anseet for det eneste, hvori mern værdig kunde shnge om gudeligeZing; saa det var
kun naar Naturen gik over-Optugtelsen, at Folkesproget blandede sig med Ziirkesvrogeh
som da Folkets Jubel brod nd ved Absalous Valg til Erkebiskovtx At iovrigt
aandelig Sang paa Modersmaalet nok kunde trives, selv hvor- dette var ndelnkt fra
den offenlige Gudstjeneste, seer man paa Svarmerpartierne i- fremmede Lande, der
jo alle meer eller mindre havde deres egen Sang; men stirrke religiøse Vevirgelser
svare vi rigtignok i Middelalderen intet til hos os, og hueid reiigiost Liv der var,
ovfostredes og natedes i det herskende Kirkesamfunds Skjød. Deraf fulgte da, at
som det blev Skik at tale til Folke«t som de llforstandige i Lignelser og Legender,
faa var det iscer disse Folkepoeseen benteegtigede sig, og naturlig dem om vore egne
indfodte Helgener· Af saadanne Helgenviser« der staae paa Grandsen af, eller maa-
skee midt iblandt vore historiske Folkeviser, har sit-Snee optaget adskillige i sin Sam-
ling, og flere findes endnu i Haandstrister. Vi have saaledes Viser om Hettig Knud,
baade Kongett og Hertugeu, Hellig Anders, Hellig Oluf, saavelsom ksm Heltig
Luttns« Roeskilde Domkirkeg Patron, hvis Hotied tiemmede Trolde-ti i Isse-smed-
Zil disse historiske Viser- slutte sig de Sange vis rimede Bønner ei i aarva-
reude Samling haves optaget efter Haandskrifter fra det 15de Aarhundrede til Neto-
lano, Anna, deri svenske Birgitte og fornemmelig til Jomfru Maria. I hvor vild
en Kreds disse have varet kjendte-, er ikke nemt at afgjøre, og det kan vel vare-
nogeit af dem kom ikke langt udenfor den Celle, hvois den var bleven til. Men
man finder dog Snoi· til at idetmindste en Deel af dem har været Feelledsgode,
der gik, om ikke i Folkemunde, saa dog i Klostergaarde, og skreveet der i Glemme-
bvzerng da Munketiden nærmede sig sin Ende. Derpaa thder saaledes de to for-
skjellige Opskrifter efter Hukommelsen af pBonrietr af vor Herres Pine– (Ne. xX
if. Rettelser og Tillag 2deti Deel S. 4ls). Ja at samme as dem gik, ikke blot
i Danmark, men ogsaa i det nvrige Notdeu, seer man f. Ex. af Nr. le« der
haves aldeles ligedan raa Svetisk 2). Disse Haandskrifter, hvori saadanne Niim af
og til forekomme, ere gjerne to Slags, enten Bunneboger, seirtig skrevne, endeel af
dem vaa Pergameut, sont indeholde en oftest·bestemt Kreds as Bønner-. deriblande
ogsaa til Helgenerne og iscer til Jomfru Maria; eller mere brogede Samlinger, sont
en eller anden Munk til sin egen Fornøielse har gjort. Til det sidste Sletgo« som
er langt sjeldnere, hvre saaledes Haandskriftet Nr. 76 i 8 i dtrnee Maan» brori
rinietigniis Munken Peder Neff har optegnet en heel Tert Bero og Prosa, det-iblandt
11 Sa: o, Grundtvigit Ons. 3. Decl, S. 378.
ut P. Wleselgrciis si-. ll)-i·le;ens sleiina titter-atter (2det Oplag) S. 70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
