Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXle Bidrag til en Daeisk Psalmehistorie.
migsons Psalmebog skulde giver-Ende paa. Htter Kirkeganger havde sin for-
skjellige Bog, og indeholdt disse end ikke saaledes sotn i Reformationene Dage,
hver sin Opstrift eller Oversættelse as samme Psaln1e, sem havde dog de mange skjødes-
lose Udgaoer indbragt en saadan Matthe »Trykke-Vildelser«, at en Forandriiig til
det Bedre tnrdrette kunde Herskes. Dertil kom at Gradualen gjasldte jo endnu, og
kan man endogsaa see as Degnetees tilsirevne Atnnasrkninger i de lsevarrde Eremplarer
at man i Valget af Kirkevsalmer gik udenfor de Psalmer der stod hos H.Thomis-
son, saa var det dog altid kun indenfor temmelig snevre Grandser, medens der var
fremkommet saa mange Psalmer baade efter den gamle og »den nye Art-» som Menigheden
ogsaa havde Lyst til at bruge. Endelig manglede det ikke paa Folk «som stødte sig paa
de haarde Vers og Riim ndi de gamle Sange– og meente, at dit Digtekunsten tneer
end tilforn var nddyrket i disse Lande, maatte den nye Art anvendes til at for-
bedre de gamle Viser-. Lm Profodien og den ldanske Ritnkunst havde Niels
Halvag allerede skrevet i det 16de Aarhundrede, og i dette Veder Jensen Roeskilde
(t 1643), den Slagrlse Rektor Hatie Mikkelsen Navtt, (—s· l(368) og sidst Sorrn
Poieisen Gullandosar5 Alle havde de for en stor Deel netop hentet deres Exempler
fra Psalmerne og viist hvorledes disse hyppigt syndede mod Nimknnstens Negiet·,
og havde gjort Forslag til deres Forltedringz og deres Fordringer havde fundet
megen Indgang hos studerte Folk. Det-til havde allerede Thotm Villumsen gjort et
mislykket, men Arvhv et ikke nheldigt Forsøg paa at oversatte Davids Psalmer efter
disse Neglerz og efter Arobo finde vi at Forfatter-tie tydelig gjorde sig Umage for
at gaae i de samme Spor, hvorved de mere og mere tilvandt sig en vis Fat-dig-
hed, rigtignok ikke uden paa Livets Bekostning, hvad enten de nu opoffrede dette for
Kunsten, eller de maaskee slet ikke havde det, og derfor lettere lærte-Kunsten. Endelig
maa det ikke glemmes at Dan. spanlli skeev paa en Tid da ikke blot Vording-
Brunsmand og Dorthea Engelltretedatter rar i fuld Virksomhed, men da Kingos
SjungechorttsteDeeO var udkommet; saa det kan endda ikke for-undre os saa stcerkt
at man kunde leengrs efter Noget af det Nye. Desuagtet tittede man fristes til at
smile, naar D. Paulli i sin Troskyldighed er narved at forraade Hentmelighedett,
som maaskee angiver den sandesteGrund: »og hos deSyge veed man vel, der maa
vare allehaande Middel tilrede, at veekke Appetitea« Det er omtrent hvad Grundtvig
har sagt i samme Anledning: »Saalasnge Andagten hrernder i Hjertet, da hehover
den ei smaalig at ovpnstee, men desmeer, naar den er narved at slukkeo«« l). —-
J Ønsker om at faae en Kirkespsalmebog som optog af de nye Psalcner kunde man idet-
rigt let enes, men oansteligere holdt det, da sein nu, naar Sporggmaalet blev om
at forandre de gamle. D. Pavlli erklrrrer sig rigtignok villig til at forlagge en
saaledes »rettet« Psalmebog, men veklagee, han ingen har fundet som vilde vaatage
sig Arbeidet· Det maa have var-et en uheldig Stjrrtee, der aldrig ledte ham sam-
men med Saadanne, thi det fattedes ikke paa dem der forsogte sig paii at omar-
heide de gamle Psalmer. Tvertimod synes de mange mislykkede Forsvg paa Æn-
dring, som ikke engang kunde naae spi·essen, medens Boghandlernro uforandrede
e) stort Begreb af Berdetts Kroniken 1812. Side 228.
.-.-.««- » c- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
