Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Der attende Aarhundrede-. Ll
hnsets Trykkeri havde Ret i at Steenbueh havde haft Bogen til Gjennemfyn, men
glemt det; eller han i sin Paastand, at han ikke havde seet den. —
JadtilReformationen havde Kirken i vort Fædreland dannet en lille Provindsi
den store ronierfkeKirkestat, efter Reformationen blev den etAnner til den tydske Kirke,
og gjengav efter formindstet Maalestok trolig hvad der gik for sitt i Hovedsognet,
baade Stor«rii og Stille; kuri at beggeDele indtraf her lidt senere. Saaledes ogsaa
i Psalmedigtningem Deri lutherske Orthodori havdeiKiugo faaet sin danske Mester-
sangee, men fik hain fnrst da man der-ude laeuge havde talt om og imod den skarpe
Dogmatik, dei- truede med at gjøre Theologien til en Forstandosag Man vilde
kalde Kamperne bort fra den ydre Valplads, og bede dem vende Vaabnene indad,
mod deres eget Hjerte, der skulde Slirget staae og der var Seieren at vinde. Det
var den Spenerske Ovvakkelf·e der var i fuld Gang, da den Kingoske Psalmeboge-
Kommission sad, ikke for at samle Psalmer, hvori christelige Følelser og sjalelige
Stemninger- kunde finde deres Udtryk, men fremfor Alt for at vogte, at der intet
fandtes i Psalmerue, «som stred imod Troeri««. Men efter«15 ad-20 Aaret
Forløb forandrede Sageriie sig, efterhaanden som den tydske Ovvakkelse treengteNord
vaa, og førte de nye Psalmer med sig; thi dem havde den frembragt i Mængde-
Havde Luther kunnet gjeeste sit Fadreland, allerede ved sin forsteJuhelfest, vilde han
ikke haft Grund langer til at klage over Mangel paa Psalmedigterez var han kommet
anden Garig igjen, havde han vist sagt. der var vel Mange. Intet Tidsruni havde
varet frugtbarere Paa Psalmer i Tydskland, end Slutningeii af det 17de og Be-
gyndelsen af det tsde Aarhundrede. Svereer havde selv skrevet Psalmee, og det
laae i den hele Retning der udgik fra ham, at enhver nogenlunde begavet Mand, i
hvem det religiøse Liv var vakt, nu da dettes blev Hovedgjenstanden for al Tale og
Sang, kunde føle Lyst at fkildre sm Stemning paa Vers, men det mærkedeø da
ogsaa bedst paa de mange matte Gjentagelser, at faa vare kaldede og fareeudvalgte,
medens de Fleste havde forvexlet en øieblikkelig Ovvarming med Aandens Besøg-
Som Hovedmalid for Psalmeforfatterne af den Halliske Skole, kan neevneo A. H.
Franckes Svigersøn og Eftermand, J. A. Freilinghausem (f.1670 d. 1739) gjennem ·
hvis Psalmebog, der i mangfoldige Opleig udgik fra Vaisenhuset iHalie, isasr denne
Slags Psalmer udbredteo rundtom. —- Skjoiidt det nu·var gammel Skik hertillandø, at
oversatte tydske Maleriet-, faa var det dog aldrig drevet saa vidt som i første Halv-
deel af det tsdeAarhundrede, da man ikke blot oversatte dem paeeDanfk, men satte
dem over alt Dansk. »spaa Reformationotiden finder jo vistnok noget Lignende Sted,
men det lader sig let forklare, deels af Forholdet i det Hele, hvor hele Norden sad
lyttende ved Luthers Fødder, og deels af den Fattigdom der fandtes herhjemme,
hvor al gndelig Sang, endsige Luthers, nødvendig maatte vare velkommen. JLobet
af det 17de Aarhundrede havde man stadig laant fra vore rige Naboer, og baade
Ph. Nieolai og B. Ningwald havde snart fundet deres Over-sattere, I. Frauck og
J. Heerniann havde ligesaa lidt savnet deres; S. Terkildsen gjorde sig især Flid
for at indføre J. Rist’ø Arbeider, medens S. Jonceson oversatte saavel af de navnte
som af andre Forfatter-ea Psalmer, deriblandt af P. Gerhardo. Men det havde»
med alt dette, dog kun vasret enkeltviis og naar tydskfvdte Boghandlere undertiden
as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
