Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Tredie Tidsrunt A.
1700 — 1740.
Og naar jeg har vceret ved Maaneder to,
Og Tiden er ledet til Ende,
Da vil jeg tilbage hvrsommelig snoe,
Og give mig dig ndi Hænde-
Saa giør du ved mig,
Som det siunis dig,
Jeg land ep dit Løfte forvende·
Htcn sick af sin sorgefuld Fader Forlov-
Saa tog bim Jomfruer og Piger,
Saa mange hnn finntis at have bebov,
Og hen ned paa Biergene stiger,
Hvad Taarer der faldt,
Hvad Ord der blev talt,
Ort Skriften deroni ikke siger.
Der Tiden og Maaneder ledet var om,
Da kom og den Jomfru tilbage-
At stande fin Pligt og at lide den Dom,
Som Faderen vilde behage-
Hand giorde for Gud
Hvad lovet var ud,
Maaskee hun blev taget af Dage.
Hun var aldrig givet i nogen Mands Vold-
Det finder jeg for mig beskrevet,
Men blev hun hengivet til Døden i Sold
For det hun har aldrig bedrevet,
Da var det Urcet
Langt bedre var det,
At Leitet i sender var revet.
Wken hvormed Jomfruen blev handlet og giort,
Saa fecr jeg at Skrifteli vil strede,
At Jfraels Datter gik aarligen bort
For Jephtah siii Datter at græde,
De sørget den Mee,
Sotn skulde saa døe
Udi fit jomfruelig Klæd e.
Zorgen Sorterup.
615. Op mit Hierte, Siæl og Sind.
- (J. Sorterups Poetisk Slandsekurd 1709«)
Op, mit Hierte, Sicel og Sind,
Op, at dn ved Andagts Vinger
Dig mod Himmelen opsvinger,
Og for Herreit trenger ind,
Til du naaet det sande Gode,
Som er eene i din Gud,
Da hand dig, der hannem trode,
Fauner fom sin kiere Brud.
Udi Adatti blev til Priis
Gived hen vor Brylluper Klada
Og vi miste voris Sæde
J det stiønne Paradiicz.
Synden derimod beilerker
Bort affeldigt Hierte saa-
At det beplig os forskrecter,
Vi saa fndlede skal staa-
kand igien at tlrede sig
Udi Salighedens Kaabe
Oiister nock, og vil forhaabe
At mand bliver lvckelig.
Dog naar vi i Vall har ganged,
Meen, vi har det beste faat,
Ach! da har vi tit erlanged
Et clendigt Ont for Gaat.
Vi om Ærens Navne-Gang
Gior os de indbilte Tancker,
At det sande Gode vancker
Hos en mægtig Dragt og Mang-
Og ev veed, at Hevheds Stiger
Paa den Jife-Klodde staae,
Der os plutzelig besviger,
Og i Haanhedo Grntt nedflaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
