Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Tredie Tidsrum A. 1700——1740.
At jeg har sondet, veed jeg vel,
Gud bedre mig, desværei
Og at jeg er et ShndesTrcel«
Som Aarsag har at finere-
At jeg ei Loven agtet har-
Som viser mig saa aabenbar
Mit Fald fra dig, min Herre.
Miii Gud jeg tit sortornet har,
Jeg mod min Næste pletter,
Jeg hans Formile aabenbar
Saa jevnlig til mig plutter.
Jeg er faa haard, som Stok og Steen
Jeg suer ham til Marv og Been,
Gud veed hvor tit hand sukker.
Nkens kand det nu vel faa gaa hen
Alt hvis, som jeg har ovet?
At jeg har fpndet mod min Ven-
Og Gud i fasr bedrøvet-
At jeg saa ilde skikker mig-
Og aldrig blottet Shndsens Flig,
Men selv min Fred har revet?
Anfee mig derfor miid og bliid-
Paa Aandsens Vogn jeg kierer,
Det er endnu den rette Tid-
Du Syndere bonhorer;
Jeg veed du altiid færdig staar,
Og det dig indtil Hiertet gaar
Min Suk, som jeg fremfor-er.
Naar Troens Graad i Øine staae
Achi da er det din Glæde:
Naar jeg de dhbe Shnde-Saar
Med Suk i Suk kan vade;
Thi det er altiid din Attraa,
Hos dig ved Anger hver kand naa
Et cevigt Himmel-Sæde.
Jeg vil nu derfor aldrig meer
Saa groveligeir synde,
Thi jeg det vist og noksom seer
At du ej kand det ynde,
At mand i Shndeti velter sig,
Hvorpaa vil følge Skam og Svig
Ja cevig Helved-Brvnde.
021. Kiin af Verden, kierr efter Himmelen-
Jeg Verden har nu takket af-
Og lakter fiiix heri til miti Grav.
(J. Latlrmanm De Gudfeogtigea Alphabet 1712.)
Korn hierte Siæl« jeg kieedis
Nri meer at blive her:
Maa jeg vel ikte ledis
Ved Verden? jeg begiær
At komme til din Bolig,
Som er i Himmelen-
Der er jeg tryg og rolig
Hos min deri bedste Ven.
Hvad kade vel mig forlhste ?
Den Stand jeg bliver her?
Mig ingen er kati trøste-
De alt for svage er,
Foruden Gud min Herre,
Som mig det lovet har,
Naar jeg ikkun vil være
Hans Barn, hans Ord er klar-
Hand da udaf sin Naade
Har lovet min Begiær,
Det blive skal min Baade;
Hvad vil jeg have meer?
Vil jeg kun hannem holde
For den, mig hjelpe fand-
Haiid ene kand det volde,
Jeg frelfis ved hans Haand.
Hvad mig i Live hendis
Slet Jntet skade kand
Det skal bort fra mig vendis
Ved Guds den gode Aand,
Som hos mig her skal vandre,
Og altid hos mig gaa,
Det stal mig ei forandre,
Jeg skal mig nol bestaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
