Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. E. Ægiditis. 35
642. Om Bod og Poenitentz
(Flensbokger Pslsg 1717 »Hekr iti) hade niisigeltandelt« Joh. Franck. k.)
Herre, jeg har handlet ilde,
Spndsens Last er mig saa svar-
Vejeii ieg ej vandre vilde,
Som dn mig forlondct har-
Heldst jeg mig nu Vilde skinle
For din Vrede i en H"ntile.
Dog ieg kand dig ej undvige,
Thi du allevegne staae,
Vil jeg ud paa Havet stige,
Otn jeg ind i Jordeii gaae-
Floj jeg end til Verdens Ende-
Kandst en mig dog see og Hende-
Jeg bekiender for dig, Herre-
Ai jeg gjorde Synd og Stam,
Jeg dit Varii ej vilde være.
Achi til Naade mig annan1,
O, at mine Synder leede
Ej optcende dig til Vrede.
Om i denne Verdeit kunde
Nogen tælle Havets Sand-
Dog formaar hand ingenlunde
Ald min Synd og Uforstand
Og min Ondskab med sin Tale
Ret tilfulde at asmale.
Grader mine Ojen saare-
Grceder udi Naadsetis Tid,
O! at jeg kun havde Taare
At begrade min Udtyd-
Oi at as min Men-Kilde
Kunde Graad som Stromnie trildr.
Achi at Vandet maa begyde
Alt mit Ansigt rigelig,
Og at Blodet maatte flyde-
Naar end Vandet fattis mig-
O! at Graadeno bittre Taare
Kunde i det Hoje fare.
Dog, min Jesii, dine Vandet-
Ja een eenlst Draabe Blod
Renser mig af mine Synder-
Stiller mine Synder-o Flod,
Derfor vil jeg, mig at qvcege,
Udi dine Saar mig legge.
Sondsens Last jeg paa dig binder,
Kast dend i tend dobe Sve,
Toe mig vel af mine Synder-
Giesr mig teeii og bviid som Snee,
Lad din gode Aaiid mig drive,
At ieg steds hos dig iand blive.
643. Om et gudeligt Levnet.
iFienoboegek Psbg. 17l7. «Dil o sebsnts Weltgelsiindc« Jub. Franck. k-)
Du, o skionne Verdens Sæde,
Magt behage hveni du fand-
Din ndvortis Skin og Glæde
Er omsat med Smertedaand,
Denneim hvilke Himlen hade-
Vil jeg Verdens Lyster lade,
Mig forkeeiigis efter dig,
Skionne Jesu, yiertelig.
Trette, som af Arbeids Mage
Og af Heede er’ besvært,
Onstetz at de lange Dage
Var af Natteii slet fortætt-
At de efter megen Møie
Maatte sig iil Sengen joje,
Jeg at være onster mig,
Siig-ane Jesu, knn hos dig.
Achl at ndi dine Arme
Sieel og Aand, som jeg degiet,
Maatte, Jesu, blive varme!
Jeg ej Guld, som kostligt er,
Og mand kand i Ophir grave,
Vilde for den Glæde have-
Naar jeg ittnu var hos dig,
Skionne Jesu, stadelig.
3-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
