Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Tredie Tidsrum A. 1700—1740.
Den Sag karr ev begribes,
At Jesus, Gud og Mand,
Saa meget hart indknibes
J Verdens Jammer-Stand,
Ha11, som med Guddonro Veelde
All Verden domme vil,
En har det, han tand hende
Sit arme Hoved til.
Eii Spnrre bar sin Rede-,
Og sikkre Hvile-Bor,
Cn Svale ev tør lede
Om Natte-Lye og Ro-
Cn Love veed sin Hule,
Hvor han sin Roe kand saae;
Eksrl da min Gud sig stiule
3 Andres Stald og Straa?
Aeh, kom! jeg vil oplukke
Mit Hierte, Siael og Sind
Med tusind Længsel-S Sukke,
Kom, Jesu, dog derindi
Det er ev fremmed Bolig,
Du har det selv jo kiobt,
Saa- skal du blive trolig
Udi mit Hierte svøbt-
Ieg vil med Palme-Grerte
Dit Hvilested bestrøe,
Min Brudgom, dig allene
Jeg leve vil og due-
Kom! lad min Sickl erlange
Sin raette Qvæge-Stnnd,
At kysse tusind’ gange
Din søde Rosen-Mund.
677. En Julepfalme. Hoisang 2, 1.
URogle anepsalmer. 1732.] Troens rare Menodie· 1742. k. is. cr. 184.)
Den vndigste Rose er funden
Blarit siivesie Torne oprnndem
Vor Jesus den deiligste Pode
Blant svndige Mennisker grode.
Alt sideit vi tabte den Ære-
Grtds Billedes Frugter at bære,
Var Verden forvildet og øde-
Vi alle i Sondert bortdode.
Som Tidsler ev mere iand due,
End kastes i brændende Lite,
Saa tiente ev Verdert til andet,
Cnd voede ved Jlderi forbandet.
Da lod Gud en Rose opstode,
Og Sæden omsider frembrpdey
At rense og ganske forsode
Vor Vexteg fordervede Grove.
Saa blomstrer Guds Kirke med Ære,
Og yndige Frugter kand beere,
Ti)i Jesus dens Grode opliver,
Og Veedste i Vexterlie giver-.
All Verden nn burde sig fryde,
Med Psaimer mangfoldig udbryde,
Men mangen har aldrig fornommem
At Rosen i Verderl er kommen-
Forhen-bede Tidsel-Gemvtter,
Saa stive som Torne og Stvtter,
Hvi holde J eder saa ranke «
J Stoltheds fordervede Tanke!
Ach soger de nedrige Steeder,
J Stovet for Frelseren græder,
Saa saaer I vor Jesuin i Tale,
Thi Roserne voxe i Dale.
Nu, Jesit, dli stedse sial være
Min Smpkie, min Rose og Ære,
Dit gandste mit Hierte betager,
Dirl Sodhed jeg finder og smager.
Viin Rose mig smykker og prpder,
Midt Rose mig glæder og skyder;
De giftige Lyster h.m dodek
Og Korset saa liflig forsoder.
Lad Verden mig alting betage,
Lad Tornene rive og nage,
Lad Hiertet kim daane og briste,
Miti Rose jeg aldrig vil miste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
