Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. A. Brorsotn
89
O hvor yndig-
Og hvor fhudig
Er de Christnes Rige!
Ydmyghed i Sind og Sædet,
Verden daglig undertreeder,
Til Guds Riges Aw sig Staden
O hvor yndig,
Og hvor tpndig
Er de Christnes Prangent
Christite ingen Pragt forlange,
For man stal dem der undfange,
Hvor de gyldne Gader prange.
O hverr yndig,
Og hvor fondig
Er de Christne-3 Sager!
Gtrd dem Kraft og Viisdom giver-
At de Herrens Gierning driver,
Den bestaaer og evig bliver.
700. Et døende Barns Trøst til sine Forældre.
(Troeno rare Kienodtr. 1742· »Gott Lob, dte Stund ist fornmen.« Soh»«,Heerma-rtt.)
Nei Gud skee Lof, at Standen
Er sod og bliid oprnnden,
Jeg gaaer til Paradiis·
Forerldt«e tor ev klage
Men til min Grav ledsage
Mit-; hen med Herreiis Lof og Priis.
Hvor kand Gtid bedre giøre,
Eud mig fra Verdett fore,
Som er saa spude-fuld,
Hver hvo ep her har hiemme,
Dens Fiendstab maae fornemme,
Jadtil man legges hen i Muld-
Det er de sidste Dage,
Da Trængsel, Va: og Plage
Med Veelde bryder frem.
Mig river Gud i titde
Fra Verdens Storm til siide,
Og forer mig saa dehtig hieut.
Viin Tiid var her kun siakket,
Som hvad igaar blev snakket,
Men nu begynder ret
Miit Himle-Leve-Maade,
Hvor Synd og Død og Vaade
Er i ald Evighed forgicet.
Gitd haster bort med Sine
Fra denne Verdens Pii11e,
De Frommes Greede-Dal,
Ct snart og saligt Ende
Er snart at faae i Heende
Sin Arv i Himlens Fr·vde-Setl.
Hvor ofte ey forførtes
Et Vare-, hvorom der hørtes
Et Gud opoffret Sind-
Den onde Verdeii retter
Sit Snare-Garn, og tretter
Saa mange Hierter til sig ind-
Ntt maae hun Snarer stille,
Mig skal htm ikke rrtlle
Og giore meer Fortrecd.
Hvor kand hun den anfægte,
Sotte blatit Udvaltes Slægte
Er med Fuldkommenhed betlæd.
For var jeg eders Glæde-,
Nu sørge J og græde,
Da jeg er Vel forvart,
Naar I den ret betragter,
Og, hvad Gttd giør, hoht agter,
Skal eders Taarer torres snart.
Gud eene Tiidert dreier-
Hate baade staaer og heeler,
Han kiender Lit og Stort,
Som intet ondt bestemte,
Okr intet godt forglemte,
Alt hvad h.m giur, er herlig giort.
Naar J skal see mig trerde
For Gud i Brude-chede,
Med Livets Krotte paa,
Med Seoreus skionne Palmer,
Med Himlens Frhde-Psaitnet·,
For Lammet onde-fuld at staae.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
