Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Tredie Tidsrum A-
1700— 1740.
Nked din Trøst vederqvaeg min Sicel og Sinde,
At jeg dit hellig Venskab dog maa finde,
Og ved dit aedle Oord opvækkes til detGode·
Og tomme atter dog igicn paa Fode-
AlfVerdsens Lovs, som randt af Jesii
Stamme,
Udi din Naade-Pligt mig dog annamme-
J hvad paakommer, lad mig aldrig miste
Din Mistnndhed, o Herre Jesu Christe.
Akin Herre Gud mig altiid bor at love-
Som lood mig eh i Sxmden længer sove,
Jeg sant det nok, jeg vlir udi stor- Qvale,
Saa længe som jeg laa i Spadsetis Hvale.
Olnsider vil jeg deroiti dig paafalde,
At du ei lar mig plat i Ondskab falde,
Men giver-, at jeg til min sidste Ende
Dig, Herre Gud, ret dyrke maae og kiirnde
709. Gud stabte as Godhed al Mennifkerts Æt.
(Err nu Psalmedog 1709.)
Gud skabte af Godhed al Mennisiens Æt
Foruden al Ondskab og Loder
Og dennent beprpdet med Sandhed og Næt,
Og alle Slags himmelske Dyder.
Guds Naade Altingest vel indde.
Men de fulde sra hans Besalning og Bud
Og lode dent snart forføre-
Begicerde at være selv Herre og Gud
Og dristed’ det Onde at giore.
Guds Naade dog Alting vel lavde.
Der de var affalden og havde slet mist
Uskyldigheds ædele Gaver
Ved Slangens lognagtige Falskhed og List,
Som gandske fordervet dem hader-
Guds Naade dog Alting vel lavde.
Hund sende til Verden sin eneste Søn
Til Sonderes Frelse og Gode,
Og at haud det, brnt var af Menniskens stivn-
Altsammen sial bedre og borte-
Grtds Naade Altingest vel lavde.
Lood hannem paatage sig Menniskens Klod,
Og derudi pines og lide
At de sand befries fra Synd og fra Dood .
Og undgaae den evige Qvide.
Guds Naade Altingest vel lavde.
Den Naade de alle deelagtig i er,
Som inderlig Tillirs Haab sætter
Kiiri stadig paa Christum, vor Frelser fleer-
Der Altingest dedrer og rætter.
Guds Naade Altingest vel ladde.
Hvo paa hannem ikkun kand haabe og troe
Og hade al Ondskabs Udpdeiv
Hand Yndest og Naade, hand Glæde og Noo
Hos hannem evindelig nyder-
Guds Naade Altingest vel lavde.
710« De hellig tre Kongen
(Eu nu Psalmebog 1709. P.)
De hellig tre Konger saa lystig og glad
De reiste og droog til Betblehems Stad,
Deri Reise paatoog de sig vel lang-
At sinde Jesum i Krobden trang.
Den Sticerne dem viiste til Jodeland,
Og til al Verdsens Frelsermand,
De sunde den Herre deilig og bold
For Oxe og Asen udi en Stold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
