- Project Runeberg -  Den Danske Psalmedigtning / Anden Deel, efter Kingo /
142

[MARC] Author: Carl Joakim Brandt, Ludvig Nicolaus Helveg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142 Tredie Tidsrum

B. 1740—1800.

Ved hver en Blund mit Ove faaet-,
Og matte Legem nyder,

Mitt sidste Sole i Mirtde staaer-
Og ret mit Hierte studer,

Naar mine Klæder føres af,

Det altid mig paaminder

Om sidste Hvile i min Grav,

Min Sitel til ingen Hinder.

Thi Sieelen i Guds Giemme er
Hvor ingen Død kand komme,
Der sinder den ev Fristelser-

Og naar en Tiid er omme,
Den i sit Legeme igien

Og eget Huus stal flytte;

Da begge nyder Himmelen-
Hvor Gud dem stal beskytte.

O at mit sidste Ooeblik
Mig altid er i Minde,

At jeg forlader Svnde-Siii,
Og ikke gaaer i blinde,

O at i Troe ieg taempe maa
Saa længe jeg stal være

J denne usle Synde-Vraa,
Og Adam i mig bære.

Saa skal jeg udi Roelighed
Fuldende mine Dage-

Og stiont i Død jeg segner ned,
Dog Liv hos Jesum tage,

Naar Sicelen farer af min Krop,
Skal Jorden Kroppett giemme;
Men den til Gud stal tage-3 op-
Og intet Ondt fornemme.

Jakob Zohan Osunde

768. Om Englene-.

(J· J. Lund: Forsøg i den hellige Poesie og aandelige Sange. 177.·s. C.)

Herrfkarei·nes høilovet Guds
Hvor mægtigt er dit Nigei

Det Morgenstiertier raabe ud,
Det Engleite maae sige.

Jeg seer kun under mig, og seer
Utalligt Liv at vrimle;

Dog leves, hisset leves meer

I de ufeete Himle.

Dit Ord, o Gud, os lærer faa;
Den Sandhed deraf Hendes-

Ai tusind, tusind for dig staae-
At Millioner sendes,

De Aander gaae dit Ærinde,
Naar Lysets Fart end hemmesZ
De giore trofast Tieneste,
Hvorved mit Gavn og fremmes-

De vare min Forlosers Pragt,
Hvor arm han lod sig føde;

De storted’ hnni mod Dudens Magt,
Som gik for mig til Døde.

Af Kierlighed til ham og mig

De i en Afgrund kiger,

Hvor-i Fornuften taber sig;

Men Troe til Redning higer.

Dem glæder min Omvendelfe
Til Sielehptdeno Veie;

De leire sig ntrettede
Omkring mit Huus og Leie.
J mine Borns Uskyldighed
For-elskede de blive;

Jer-, Planter for en Evighed,
Eii Englevagt omgiver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:22:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dapsalme/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free