Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Tredie Tidsrum B. «l740—1800.
Opstandllei ia, jeg nu for dig
Tilbedeitde nedkastek mig;
Thi du med Kraft beviste
At du er Gner eenbaarlte Søn,
Der leed for vort for-tabte Kioa
Ett Død, sont Himle driste-
Skiont dod,
Dit bed
Dodert vige,
Helvede Rige,
Slippe stovet
Evig være du hoiloveti
Saa er min Borgert paa fri Fod,
Han, soln for Verden sagde god,
Halt som for deri blev hestet!
Gud har afløst ham Dodelto Baaltd,
Og selv Retferdighedeits Haand
Gienlooningen bekræftet.
Jesus
Christus,
Frelsermanden,
Er opstandert-
Verket krenet,
Hverved, Gud, du blev forsonet!
Ved dig, o Gravene Overmand,
Ved dig jeg nu i Troen kan
Bestride Frygt og Jammer.
Jeg seer en Havtt hos Dødens Hav,
Jeg seer en Udgang as min Grav,
Som af et Sovekammer.
Hvad Haab!
Dit Raab-
Forstefodie
Af de Døde-
Skal mig fordre,
Støvet leve paa din Ordre!
O vel udforte Fredens Raadi
Hvor er, o Dod, hvor er din Brod,
Og Helvede, dm Seier!
Jeg skal forloses af al Nød-
Ved Livets Liv, ved Dødens Død-
Dig, Frelser, der mig eier!
Jeg din,
Du min
Skal forblive-
Og mig give
Evig Ære;
Kan mm Siel end meer begierei
Dens Attraa fyldeo af min Gud,
Som førte Overhdrdelr ud
Af Gravene stærke Fcengsel.
Det er den magelose Trøst-
Hvor med hver Troende gienlosi,
Formilder Livets Trængsel-
Leve-
Leve-
Vi begiere,
Dog med Ære —-
Jesus skienker
Meer, end Verden seer og tænker-.
Lev her da, Stol, lev ham især-,
Som dig til Trøst opstanden er,
Led ham ved Troe og Pligter-;
Saa rehses du, og blir beredt
Til hans sortiente Evighed,
Hvor·ttl al Naaden sigter-.
Opstaaei
Strid saa,
Du kan vinde,
Doeltd finde
Livets Krone
Hos din store Frelsers Thkottel
772. Den fande Trøst.
(I. J. La nd: Forsøg i den hellige Poesie. G. if- Ev. Psbg. Nr. 870
Bort med al Trøst- som ei bestaaer
Som jeg ei min kan kalde,
Naar Sandser findes, Syn forgaaer,
Og Livets Sihtter falde!
Med hrudden Stav
Jeg til mirt Grav
Ei drister mig at vandre.
Den Trøst er sand-
Som intet kan
Borttage og forandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
