Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Nordahl Brun.
187
Ordets Sæd i Hiertet falder,
Trives, voxer til en Tid;
Meii naar Fristelseit dig kalder-
Blev du svag i Troens Strid.
Sæden har ep fæstet Rodder
pre nok i Hiertets Grund,
Giid min Kraft, naar Faren moder-
Storl mig i den morke Stund.
Ordets Sæd i Hie1·tet trives;
Tornc trives ogsaa der-
Tnsindfold Bekymririg gives-
Giekrighed og Vellyst dæk
Frugter, som maa Sæden qvæle-.
Gnd os reene Hierter skab-
Naar vi vinde vore Siele,
Verden er et ringe Tab.
Ordets Sæd i dyrket Hierte
Falder-, voxer, fæster Rod.
Sæden Himlens Dug ernterte,
Frugten blev mangfoldig, god;
Selv Taalmodighed beviiste,
At den Sæd var Livsens Orde
O! hvor jeg mig salig priiste,
Om jeg var den gode Jord.
831.
(J. N. B k u n
Hor, Himmel! og giv Agt, o Jord!
Her er fra Fadereri et Ord:
Hvo hørte for dets Liige·.C
Den, sont sig dobe lod i Dag,
Fuldkommer al min Velbehag,
Miri Sem, den Elskelige.
Ære være
Dig, o Fader,
Dit tillader-,
At vi haabe,
Og om Storme-Navn aiiraabe.
O Jesu! du dig dobe lod,
Sotn een af os, i Jordans Flod,
Da blev vor Daab en Kilde-,
Hvor al vor Synd udsleettes land,
Deii blev for os et Livsens Vand,
Hsro Pagten holde vilde,
Hos ham Adani
Drcebes, dodes,
Hiiii gienfodes,
Gud at ligne:
Pagteiis Cngel vi velsigtte.
Fastelaven.
: Evangeliske Sange 1786.)
O, Aanders Aand, som viiste dig
Ved Jesir Daab en Due liig,
Loft mig paa Andagts Vinger-,
Forklar i mig den Giid og Mand,
Soin vies ind i Jordalis Vand
Til Dodeiio Undertvinger.
O du, kom nn,
Gjør mig mede-
Læ1· at beede,
Nor min Tunge!
Leer mig Pagtens Ord at siunge.
Tre-eenig Gud! din Naade-Pligt
Usvcckket staaer hos dig ved·Magt,
Om jeg mit Løfte broder.
Bind Hiertet til min Daabes Eet-;
Men otn jeg og paa Banen gled-
Mit Fald jeg dog fortryder,
Raader, haaber-,
At du Vilde
Dikz formilde,
Haabet bygges
Paa din Pagt» som aldrig rvgges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
