Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Tredie Tidsrnni B. 1740——1800.
Han gaaer- med himmelsi Majestidt
Gientageiide med evikz Ret
Siii Guddoms Magt og Æi·e;
Han farer op, og Himlene
Med Glæde nu sig aabnende
Modtage deres Herre;
Hveist Chor der gaaer
Haiii isnede. Dit, som døde
See! dit lever-
Klinger høit, saa Himlen bæveis.
Ophoi dig nu og du min Siel!
Viid, ogsaa du bør tage Deel
J Himmel-Skakens Glæde;
Hatt, som hos Gud nu satte sig,
J Himlen og et Sted for mig
Haii loved at berede;
Byrd, Stand, Gods, Land,
Purpiir, Krone, Spiir og Throiie
Intet veier
Mod det, jeg i Himlen eier.
Tog Gud med Hader ham igien,
Som udsendt af ham selv gik hen
At stifte Fred paa Jordeii,
Saa seer og jeg paa denne Dag
Miii før fortvivlte Siele-Sag
Nii bragt i salig Orden:
Betalt er Alt;
Ved min Borgeii er nii Sorgeii
Vendt til Glæde;
Fei- Guds Domstoel jeg tør trcedr.
Selv i deii hoie Helligdom,
Hvor ingen jordisk Salved tom-
Did ind gik min For-sorter;
Ei Kors og Toriie meer haii bær,
Ophoiet over Lidelser
J Himlen selv haii throner;
Koiii Nod! kom Dødt
Til det Hoie seer mit Øie-
Did jeg raaber;
Jeg veed nu, paa hvem jeg haaber-
Tor, Spotter! nn du spotte ham,
Som steg fra Korsets Spot og Skam
Til saadan Gnddoms Ære?
Nei, kiend ham nu, som Mand og Gud!
Tilbed hans Navn, omfavn hans Bud!
Men, tor du ham vanære,
Da viid, at hid
Han, som Dommer selv gienkommer;
Vee dig, Haarde!
Da, som ham formegte torde!
Nii Frelser!—som i Himlen boer,
Og evig der af Engles Chor
Lovsange stal modtage,
Lad mig i dine Fodspor gaae,
Om snilende mit Kors jeg maae
End indtil Graven drage;
Jeg af min Grav
Dog med Glæde sial fremtræde-
Og dig mode
Naar til Liv dn kalder Dode.
865. Til 17de Søndag efter Trefoldtghed.
(T. Frtmannx Sange over Evangelierne. 1780. Jsr. Evang. wshg. Ni-. 328.)
Bort Aand! som føder Overmod!
Den aldrig i Guds Yndest stod,
Som sig regiere lod af dig;
Thi, vilde jeg ophøie mig-
Da glemte jeg mig selv og Gud-
Da glemte jeg Guds første Bad.
Om end al Verdeiis Rigdoiii tom
Mig i min Haand til Eiendom-
Hvor tør jeg dog foragtende
Nedtrhkke end den ringesiez
sHar jeg fortient end blot det Sted,
sHvorvaa min Fod jeg sætter ned?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
