Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Tredie Tidsrum B. 1740—1800.
Som Ringhedo Sem, en jordisk Gud
J Dødens Favn maa segne;
Nu rives Brudgom fra sin Brud,
Og nu maa Bruden blegne-
See! fromme Fædre, Modre maa
Forlade deres spacde Smaan
Nu Fædre Børn begrcede.
Her Døden Mattd i Styrke-as Aar
Fra Daad og Venner kalder;
Her Yngling midt i Haabets Vaar
Som vionet Lilje falder.
Hist eensom Olding, mæt af Aar,
Med trætte svage Trm hengaaer
Til Sorgs og Modes Hvile.
O Tidetts Son, betænk hvert Fied,
Dit gaaer til Haab og Glæder,
Henfarne Slægters Hvilesied
Din lette Fod betroeder;
Hvor Livets første Stemme lod,
Der fulde Taarer for en Dob:
Thi mindes, mindes Døde1t.
887. Liigpfqlme.
(T. T haarttp : Efterladte poetiske Skrifter 1822- kac EVCUA· Pibgs Nfs 206·1
Bestemt til evig Salighed,
Gaaer Sjælen til sit Blivested.
J Jordeti gjemmes Legemet,
Og der i Støv yensmnlrer det-
Aken Gud skal ved sit Almagtsbliv
Gientalde det til evigt Liv;
Forklaret Legemet opstaaer
Naar Alt, hvad jordisk er, forgaaer.
’En Vandring kun er Livet her,
Vort rette Hjem i Himlen er-
Did stunder hvert et modig Fjed,
Thi Banett gaaer til Lys. og Fred.
888. Verden-§ Dommer og Forfatter-.
(T. Tb aaruv : Efterladie poetiske Skrifter 1822. Af en Langsredago—Hwnne 1819.)
Verdens Dommer og Forsoner!
Dig i Andagts glade Toner
Priser min forloste Sjæl-
Jestti iad min Jdrcet være
Viei til din Guddoms Ære
Og iil mine Broer Vell-
Jeg vil i dit Fodspor treede,
Takke dig for hver en Glæden
Som din Godhed gav min Aand.
Jeg vil dig hengiven lide
Sygdom, Fattigdom, og Qvide;
Alt er fra din vise Haand.
Jesu! see den Graad som flyver-
Hor det Angers Suk, som lyder,
Naar min Fod paa Banen gleed,
Naar jeg sank i Sandsers Hilde,
Giorde det, jeg ikke vilde-
»Frelseris vcer mig da ei vred!
Naar mig Vredeno Ild antcender,
Naar min Sjæl af Hcevtten tit-render-
Fromme! lad mig mindes dig!
Milre Fiender forlade,
Gjore dennetit godt, mig hade-
Signe dem, som bande mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
