Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. oHeegh-Guldberg. 245
928. Dca·Evsgc,
efter deri 136 Dames-Monsie-
(Fr. H. Guldberg: Malmodla 183;·).)
Den Evige Taf! den Evige Lov! Drotl skabe du Held og være haste liigl
At figne haii aldrig aflader. Som hans da defsestes din Throne-
Han Jorden gav Vinter og MennestetSkovz Former med Godhed Retfærdighed fig,
Lam fandtes til Græsuing, men Lovepaa Rov; Retfærdige hylde de Gode da dig-
Os Børn død han nævne ham Fader-! Og Vold ikke rokker din Kronei
sat hans Mistundhed er uendelig! Thi hans Mistundhed er uendeligt
I Natten ved Himlens dlinkende Skjær,
Seer op mod det Hoiel tilbederl
Omriiigcd paa Borgen af Stjernernes Herr,
Han. fjern fra dem alle, tilhode dem ncer,
Er Mennesker, midt iblandt Eder!
Og hans Mistundhed er uendelig! «
Gav Gud dig i Drot en Ædling» o Folk,
Leeg Aar til hans virksomme Dage!
Barm vaer i det Fjerne hans Jdrcetters Toltt
Med opslagen Hielin, meir foragte-ude Dolk,
Mod dem, der ham hjemme bedraget
Og Guds Mifkrmdhed er uendeligt
Et tieuder han Dag. ei tæller han Aar;
Fm ham vore Timer dog tomme.
Velsifzircr en Slægt han, dens Stamrne be-
staaer;
Tør Støvet ham trodse, som Stov det forgaaer,
Og Torduer ndbuldre hans Domme
Dog hans Mistundhed er uendelig!
Deri Ager med Flid! Gud sørge for Fold!
Hav Tillid"! hav Hain til Dit Vmgel
Selv forresti Striden, kun dcekiet med Skjold,
Dog ængstes ei Ætliirg af maadelig Old,
Men Eiursesr de kjernflcrdte Marge-
Thi Guds Mifknndhed er uendelig!
I Mukmkk blev spole rødmende Sky, Mens Grændfeir har Fred og spotter-tie No,
Da Solene tændt-3 og stege. Mand ældes, forynget med Alder.
Ved Glimtet af SkabelsensMorgeit de flye, Ek’ Bomeke dem Vel tjene de Uo-
De natng Aaget-» men Dagene gkpe« Eet-, Fcengfcl for-uden» det Land de beboe;
Og Smmäkk paa Taagekne Msp -. Søn Manden sig stoltelig kalder.
Hvor hans Mistnndhed var nendeligl Og Guds Misitmdhed « Uendelig!
Langs Rummet udgaaer den Vældigeo Nost, Til Herreir alt Haab! til Herren al Bon!
Og Kloder i Kreds sig bevage» Børn bor det jo bede til Fader-.
Han skabte hvad aander; hcm vakte til Lyst,, O hold dig til Himlen, du Menneskefonl
Lod Bølgerne blaane, lod gronnes om Kyst, Er Fred med dit Hjerte din eneste Løn-
Bod Alle ved Livet sig qveege. Guds Fred dig og aldrig forlader!
Hvor hans Mistttndhed var uendelig. Og hans Mistundhed er uendeligt
929. Hyrdeu,
" enkc Joh. 1.
(’z r. H. Onldberg: Psalmodla 1835.)
Den Hprde, jeg følger’ er Dig, min Gud;
Thi fkal mig ei leiede Hprder forvildet ’fPaa Sletter og Fielde der aander da No.
Hvor Engene grønnes, Dit leder mig nd, kEr sikkert at bygge, foni venligt at boe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
