Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ubekjendte Forfatter-e. LEM
933. Her seer du vore Hierter»
tEii liden Samliiig af adskillige Vers og Sange. Stene Odlag t760.)
Her seer dn vore Hierter,
Sont du med tnsind Smerter,
O Lam! dig tiikiobt har,
Konii tag dog ind dit eget,
Og det som du har pleiet
Til denne Tid saa aabenbar.
Vi var forviid’t og borte,
Var skinlt bag Dødens Porte,
Hvor dn vor Ven! os fandt,
Du gik to os i Mode,
Opv.·.ite oo af Døde-
Og trolig paa vor Frelse spandt.
Diii Dob, dit Blod og Pine
Har sat os nu blandt dine-
Vi arme Synder-ei »
Din Kierlighed aiene
Har bragt os nu paa Bee11e,
Og siientt os Øine til at see.
At see dit saared’ Hierte
For os med megen Smerte
Paa Korsets Minder-Tree-
Hvor vi, som er’ saa slette,
Vor Synd kan reeiit aftvette,
Og salig sidde ndi Leer.
Ak! tag os Hiertehvrde!
Ak! stil os ved hver Byrde-
Og losne alle Baaiid,
Alt ved den søde Tone
Om din den TornesKroiie
Og leed os ved diri egeii Haand.
Ak! lad din bittre Smerte
Ret saare vores Hjerte-,
Det sineite i din Haand,
At hvad dit hader vundet,
Og naadig havek fundet,
Dig rene, dig dog leve ian.
Ru, Larnl der er’ vi Arme,
Ak! lad det dig forbarme,
Du er dog vores Gud-
Der har dit os saa ringe,
Det skal os dog gelinge,
At troe; det er din Faders Bud.
Saa vitl’ vi troe og glades,
At Øinene skal veedes,
Og Hiertet elske dig-
Og alle Ting forsvinde-
Som vil til Byrde minde,
Og skamme os ret inderlig-
934. Du mit Lam med Lyst og Glæde.
(Samling af adskllige Vei-o og Sange 176i).)
Du mit Lam, min Lyst og Glæde!
Hvad kan dog bevæge Dig,
At du mig faa nær vil træde-
Og mig kysse inderligt
Du er fuld af Kierlighed,
Jeg den ei at sige veed:
Mi-l, dit arme Støv og Afte,
Vil du i dit Blod afvaste.
Jeg tilforne var en Fange,
Og sorviidt i Vantro-Jo Ørk,
Jeg til Frihed ei innd’ lange,
Men var sted i Dodsens Mori,
Meii nu Lys i Sielen bccr’r,
Hvorved jeg den Frihed seer,
Som dn mig paa Korset fiobte,
Da du i dit Blod mig dobte.
At! at jeg tog ret var grundet-
Som en Simder’, vaa din Død-
Vir mit Hierte til dig bundet,
Var din Kierlighed mig sod!
Ak! at jeg dog ret forstod,
Hvad din Død og hvad dit Blod
Mig for Salighed vil give-
Viid’ ieg kan enfoldig blive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
