Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. S. Grundtvigl
279
992. Den stgnede Dag med Fryd vi seer.«
iDansle Holtltestpsalmer til Trisindaaressselien 1826. Isr. Nr. l.)
Den signede Dag med Fryd vi seer-
As Havet til os opkomme;
Den lyse paa Himlen meer og meer-
Os alle tll Lpst og Frommel
Det kiendes paa os, som Lysets Børrt,
At Natteir hnn er nn ommel
Den segnede Stund, den Midnats-Tid
Vor Herre han lod sig fode,
Da tlared det op i Oster-Lid,
Til deiligste Morgen-Rede:
Da Lyset oprandt, som Jordens Bold
Skal lpsne udi og glodel
Om levende blev hvert Træ i Skov,
Og var saa hvert Blad en Tunge-
De kunde dog ei Guds Naades Lov
Med vardelig Røst udsjunge;
Thi evig nu skinner Livets Lys,
For- Gamle og saa for Ungel
Ia, havde end Maal hvert Straa l Varig.
Hver Urt Udi Mark og Lande,
Slet ikke for os den Talte-Sang ·
Opltemme tilgavns de kunde-
Sont Dagen hør til, for Lys og Liv,
Mens tusinde Aar henrundel
Forgiaeverz det er, rned liden Magt,
Ilt ville mod Vierg ovspringe,
Men Ornen er snild, han naaer sin Agt,
Naar Veiret ham bcer paa Vinge,
Og Leerketi hine er en lille Fugl,
Kan lystig i Sky sig svinge!
Olked Sus og med Brus, den stride Aa
Nedsnser sra Klippe-Tinde-
Ei mæle saa lpdt de Bække smaa,
Dog risle de fort og rinde,
Sair srydelig snoe de sig fra Eng,
Op under de grønne Linde!
Saa takke Vi Gud, vor Fader god,
Som Leerken i Morgen-stode,
For Dagen, Hari os oprinde lod-
For Livet hin gav af Dore«
For Alt hvird paa Mark, i tusind Aar
Der groed til Sjæle-Fode!
Saalænge vi see deri gyldne Sol,
Og Sloveri er Datters Have,
Da plante vi Mav i Kirke-Stol,
Oki Blomster paa Fred-ea Grave-
Til glædelig Fest, med Liv oki Lyst-
Til mindelig Pindse-Gave!
Da rinde vel og. sont Vakle smaa,
Fra Oiiie os Taarer milde,
Og Pakke i Flok de gin en Aa-
Deii higer mod Lysets Kilde-
Derr stiger i Lon, som Hjerte-Suk-
Alt aarle, og dog end fildel
Sonr aldrig saa lang er nogen Dag-
At Aften er jo i Vente,
Saa baver det Lys og Solbjergo:i’a,1-
Som Grid ndi Kirken tændte;
Men imrner det dages tog paa Ny-
Hvor Hjerterrre Morgeri vente!
Nik sagtelig strid, du Pind-se-D«ig,
Med Straaler i Krands om Tindel
Hver Time, til Herrens Velbehag-
Som Baekken i Eng henrinde,
Saa frydelig sig den Sidste snoet
Op under de gronne Linde!
Som Guld er den aarle Morgenstrrnd-
Naar Dagen opstaaer af Døde-
Dog tosset os og, med Guld i Mund,
Den liflige Aften-Node,
Saa tindre end maa det matte Blik,
De blegnende Kinder glodel
Saa reise vi til vort Fædreland-,
Der ligger ei Dag i Dvale,
Der stander en Borg, saa prnd og grand,
Med Gammeii i gyldne Sale,
Saa srvdelig der, til evig Tid,
Med Venner i Lys vi tale!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
